En byhistorisk spadseretur i Assens fra havnen til midtbyen er en nedslående oplevelse. Tre af byens vigtigste og mest markante historiske bygninger henligger lukket og slukket og er skandaløst dårlig vedligeholdt. Jeg skriver om havnens røde pakhus på Midtermolen, Toldbodhus på havnefronten og Willemoesgården på hjørnet af Østergade og Kindhestegade.

Tager man sin computer og skriver ”Willemoesgården” i søgefeltet får man en henvisning til den særprægede, rødkalkede gamle købmandsgård, hvor søhelten Peter Willemoes blev født. Her bor Vestfyns Museum. I feltet er der et billede af hjørneejendommen samt følgende tekst: ”Vær den første til at skrive en anmeldelse.” Den mulighed vil jeg benytte mig af og anmelde ejerne af Willemoesgården til Kulturstyrelsen og Bindingsværkpolitiet for svigt og vanrøgt. Huset er i en elendig forfatning. Bindingsværket er nedbrudt og angrebet af råd, træbjælkerne driver af fugt, og murværket slår revner som følge af indtrængende vand og frostsprængninger.

Willemoesgården er fredet. På muren står årstallet 1675, og en tavle forkynder, at Assens Kommune har erhvervet denne bygning til ”bestandig bevaring”. Men kommunen og Museum Vestfyn tager tilsyneladende ganske let på bevaringsopgaven og dermed kulturarven. Vi kan ikke være bekendt over for kommende generationer, at vi passer dårligt på de værdier, som vore forfædre efterlod til os.

Det røde pakhus på Midtermolen er også et stykke kulturarv. Hvad det egentlig er, kan man ikke få at vide. Ikke så meget som et lille skilt. Men jeg gætter på, at det er et minde om paketfarten på sund og bælt ligesom i andre små havne. Det bruges ikke og må tilsyneladende ikke bruges – til f.eks. udeservering en solvarm dag. Men alligevel burde havnen vedligeholde det. Malingen er slet. Vejen er banet for råd og svamp. Skorstenen lider hårdt under mørtel-tæring og kan styrte sammen. Farvel kulturarv. Det samme gælder Toldbodhus, som er lukket og trist og i høj grad trænger til vedligeholdelse. Vinduerne især er slemt medtagne, og det gamle træværk er ubeskyttet mod vind og vejr. Også her står der malet med usynlig skrift: Farvel kulturarv!

Se bilder her.

Byens kulturhistorie har sit mest markante udtryk i Plums Tømmerlade. Denne enestående, fem stokværk høje, gulmalede bygning er heldigvis i temmelig fin stand og godt og kærligt vedligeholdt. Familien værner om dette Nordens største træhus, men borebiller og husbukke ligger på lur alle steder, og her er der guf for parasitter. Derfor bør laden tages i brug. Vi asseneserne bør lette blikket fra vore iPads og fjernsynsapparater og træde i karakter i forhold til kulturarven. Jeg ser for mig den lille søkøbstad som et ægte, levende modstykke til Købstadmuseet Den Gamle By i Aarhus. Lad os bruge laden til bibliotek, museum og videncenter for bygningsbevaring og fortælle historien om søfart og handel i en driftig provinsby med særlig vægt på de store købmandsgårde og slægten Plum. En bærende akse er netop de fire bygninger: Det røde pakhus, Toldbodhus, Willemoesgården og Plums Trælade.