Erik Heide skulpturer

Min bror, billedhuggeren Erik Heide (1934-2024) markerede sig i en årrække  som en af Danmarks førende kirkekunstnere og havde så sent som i 2016 udført en totaludsmykning af Vor Frelsers Kirke i Horsens. Jeg har samlet mange fotos af hans arbejder.  Senest lavede han en serie mindre skulpturer i støbt aluminium og fortsatte dermed sin livslange udforskning af allehånde materialer: træ, jern, granit, bronze, aluminium og marmor. I min billedserie indgår også en del gravminder fra kirkegården ved Ansgars Kirke i Øster Jølby på Mors. Hans liv var kunsten og den kunstneriske skaben. Han ligger begravet på kirkegården ved Ansgars Kirke i Ø. Jølby på Mors under en gravsten, han selv har udformet og med vores fars grav som nabo.