Alsace er en rejse værd for autocampister. Ligesom i Tyskland er vi velkomne overalt. I efteråret 2017 udbyggede vi vore oplevelser fra 2013. De fleste billeder af fra 2017, men er par af vore tidligere pladser er også med. Næsten alle er fundet ved hjælp af en fin guide ved navn France Passion. Guiden får man ved at melde sig ind i F.P. Pris 30 Euro (2018) for oplysninger om 2000 overnatningssteder for AC’er. Vinbønder – og andre – inviterer i denne guide til at overnatte ganske gratis, og der er ingen købetvang. Vi kørte til Frankrig ad den vestlige rute (Tønder-Husum-Heide) og benyttede færgen over Elben fra Glückstadt til Wischhafen med Strasbourg som mål. Bedste AC-plads, når man besøger Strasbourg, er i dens tvillingeby Kehl på den tyske side af Rhinen. De to byer er forbundet med bl.a. en flot fodgænger- og cykelbro. Fra Kehl kørte vi til Thann, som er den sydlige port til Alsace-vinruten. Her lod vi oplevelsesturen begynde og kørte fra Thann mod nord. Stop i bl.a Orschwihr, Husseren les Chateaux, Natzweiler-Struthof, Hunawihr, og Dahlenheim.