{"id":941,"date":"2016-05-30T14:43:58","date_gmt":"2016-05-30T14:43:58","guid":{"rendered":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=941"},"modified":"2016-06-03T13:15:40","modified_gmt":"2016-06-03T13:15:40","slug":"sommertogt-2011","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=941","title":{"rendered":"Det bl\u00e5 sommertogt 2011"},"content":{"rendered":"
\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\tDet bl\u00e5 sommertogt 2011\t\t\t\t\t\t<\/h4>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\tFra Lilleb\u00e6lt gennem Kielerkanalen og Ejderen til Vesterhavet og Limfjorden\t\t\t\t\t\t<\/h5>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Det siger en jydetamp<\/h3>\n
\n\t

Jylland? Ja, hvad er Jylland? En ubetydelig halv\u00f8, et anneks til det tyske rige og den europ\u00e6iske union. P\u00e5 kortet ser det ud som en karikatur af en kuet, dansk bondeknold med spidshue og dryppende n\u00e6se. Forr\u00e5dskammer for hovedstaden. Leverand\u00f8r af korn, m\u00e6lk, k\u00f8d og menneskelig talentmasse. Beboet af flittige, seje og skeptiske efterkommere af hedeopdyrkere og fiskere. Ofte den selvbevidste type, som fremkalder beskyldninger om sn\u00e6versyn, provinsialisme og chauvinisme, n\u00e5r han hejser Den jyske Fane p\u00e5 en granraft med en krage som flagknop. Jylland er et sindelag og en tilstand. Og de holdninger, der ikke hurtigt udtrykkes i ord, som den itales\u00e6ttende klasse synes om, karakteriseres som fodsl\u00e6bende bagstr\u00e6b og sm\u00e5lig kr\u00e6nkethed. Det jyske sind er formet af et h\u00e5rdt udkomme og den fortvivlende kendsgerning, at t\u00e5belige hovedstadspolitikere i 1864 lod tysken f\u00e5 mere end en fjerdedel af det samlede jyske land. I dag m\u00e5 jyden t\u00e5le betegnelser som \u201dUdkantsdanmark\u201d og \u201dDen r\u00e5dne Banan\u201d, men han taler indforst\u00e5et med sin nabo om \u201dDet sk\u00e6ve Danmark\u201d.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Landet rundt <\/h3>\n
\n\t

Geografisk set er Jylland en beskyttende odde lagt vest for indsejlingen til \u00d8sters\u00f8en og de betydelige byer og lande omkring The Baltic Sea. Man kan sejle hele vejen rundt, selvom Jylland er en halv\u00f8. Muligheden hedder Kielerkanalen og Ejderen, de to delvis menneskeskabte vandveje, som gennem Holsten forbinder \u00d8sters\u00f8en og Vesterhavet. P\u00e5 ANDANTE havde vi flere gange overvejet at st\u00e5 ud p\u00e5 dette togt. Jylland ligger lige ned til vandet, og vi ville se det i dets helhed. I 2010 var vi p\u00e5 vej, men vedvarende d\u00e5rligt vejr i Vesterhavet fik os til at opgive, eftersom Ann ikke har lyst til havsejlads og slet ikke i vindstyrke 10+. En realistisk mulighed dukkede op i for\u00e5ret 2011, da vi p\u00e5 b\u00e5dudstillingen i Fredericia m\u00f8dte min gamle sejlerkammerat Niels Harborg fra Fur og hurtigt fik en aftale i stand om, at Ann skulle sejle med til Friedrichstadt, og Niels komme dertil i bil og p\u00e5m\u00f8nstre, hvorefter Ann skulle k\u00f8re hjem. S\u00e5 gik vi i gang med planl\u00e6gningen, men besluttede at vente med at anskaffe de forn\u00f8dne s\u00f8kort til behovet meldte sig. Vi ville ikke risikere forg\u00e6ves k\u00f8b.<\/p>\n

I de sidste uger af maj 2011 var vejret s\u00e6rdeles sejler-uvenligt med k\u00f8lighed, regn og megen vind. Men endelig lovede meteorologerne bedring fra og med s\u00f8ndag den 31. Vi gik om bord l\u00f8rdag aften og stak til s\u00f8s s\u00f8ndag morgen kl. 5. Vejret var nu stille, og vi sejlede for motor syd p\u00e5. M\u00e5let var en ankerplads i As Vig, den store bugt syd for indsejlingen til Horsens Fjord, hvor der er mulighed for at komme t\u00e6t p\u00e5 land med vindl\u00e6 fra skovstykker langs stranden. Ud over at finde os til rette p\u00e5 ANDANTE p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste sejlads skulle vi foretage kalibrering af ANDANTES nye selvstyrer. Der er god plads i vigen til omsvajninger og styrepr\u00f8ver, men kalibreringen lykkedes ikke trods gentagne fors\u00f8g. Selvstyreren k\u00f8rte sit helt personlige slalom-program. Der var ikke andet at g\u00f8re end at alarmere installat\u00f8ren, som kom om bord mandag ved middagstid, da vi var sejlet til Fredericia. Problemet blev ret hurtigt fundet. To str\u00f8mf\u00f8rende ledninger skulle \u201dbyttes om\u201d, som han sagde, og en s\u00f8pr\u00f8ve p\u00e5 Lilleb\u00e6lt viste, at alt nu var i orden.<\/p>\n

Raymarine SPX 10 Smart Pilot er en formidabel god styrmand. Vi fik ro p\u00e5 os selv efter dette irritationsmoment. Nu kunne sommertogtet begynde for alvor. Vi forlod den st\u00f8jplagede, ucharmerende lystb\u00e5dehavn i Fredericia og gik stille og roligt for maskine i modstr\u00f8m og delvis modvind gennem broerne og overvejede forskellige ankerpladser.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

Fredericia<\/h3>\n
\n\t\t\"Fredericia\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>

F\u00e6n\u00f8 Kalv i Lilleb\u00e6lt<\/h3>\n
\n\t\t\"F\u00e6n\u00f8\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Oliver p\u00e5 bes\u00f8g<\/h3>\n
\n\t\t\"Oliver\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

Kolding Fjord, Lilleb\u00e6lt og Assens<\/h3>\n
\n\t

Vi har ofte ligget ved F\u00e6n\u00f8 t\u00e6t under Middelfart, men denne gang faldt \u00f8jet p\u00e5 den yderste del af Kolding Fjord, og vi lagde os for anker i Agtrup Vig p\u00e5 sydsiden af fjorden. Stedet var perfekt i den svage syd\u00f8stlige vind. Desuden var der den ro, som vi havde brug for efter Fredericia. Her var gr\u00e6ssende k\u00f8er og t\u00e6t krat med nattergalesang. Vi k\u00f8jede tidligt ind, men var begge oppe ved midnatstid for i nattens stilhed at opleve nattergalen. Den lille gr\u00e5 fugl har stor stemmestyrke, og dens afvekslende sang l\u00f8d helt klart over det sommerstille landskab.<\/p>\n

Er det nu blevet sommer?<\/p>\n

Vi v\u00e5gner til sol og morgenbrusebad p\u00e5 badeplatformen. Ann hopper i b\u00f8lgen den bl\u00e5, sv\u00f8mmer et par gange rundt om ANDANTE og gyser ikke derved. I morgensolen har en flok nysgerrige k\u00f8er samlet sig p\u00e5 standen. Nu er der ingen nattergal, men br\u00f8lende hilsner fra kv\u00e6get p\u00e5 stranden. Lidt mod vest kommer et par fiskere t\u00f8ffende i deres bl\u00e5malede joller. De r\u00f8gter garn. Der bl\u00e6ser en fin lille morgenbrise, og som timerne g\u00e5r, f\u00e5r vi bedre og bedre sejlvejr med tiltagende vind fra vestnordvest.<\/p>\n

Lilleb\u00e6lt lever op til sit ry som et af Danmarks bedste sejlfarvande. Nord for B\u00e5g\u00f8 g\u00e5r vi i vinden og reber sejlene. Farten er 8,1 knob gennem vandet. ANDANTE har kurs mod Assens, hvor Oliver, vort barnebarn, som endnu ikke er fem m\u00e5neder gammel, skal om bord for f\u00f8rste gang. Kort f\u00f8r han kommer til marinaen, tr\u00e6kker end nu et v\u00e6ldigt regnvejr ind over Vestfyn, og i al hast s\u00e6tter vi cockpitteltet op.<\/p>\n

Larmende havnebyggeri p\u00e5 Assens V\u00e6rft sikrer, at vi ikke sover for l\u00e6nge n\u00e6ste morgen, og vi st\u00e5r igen op til flot sol og klar, bl\u00e5 himmel.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Dyvig p\u00e5 Als<\/h3>\n
\n\t

Dagens etape er fra Assens til Dyvig p\u00e5 Als. lndsejlingen ved Stegshoved er sn\u00e6ver, men vel afm\u00e6rket. Hver gang er det en udfordring. Dyvig er n\u00e6sten som en lagune, der udvider sig og skubber agerland og skovkl\u00e6dte bakker til side. Dyvig til bagbord, den lille Mjels Vig til styrbord.<\/p>\n

P\u00e5 opfordring af jordomsejleren og vindrorsbyggeren Peter Matthiesen fra Nordborg l\u00e6gger vi os ind til g\u00e6stebroen neden for klubhuset i Dyvig, og det er en ideel plads med vand, str\u00f8m og grill f\u00e5 meter fra ANDANTE.<\/p>\n

Peter Matthiesen kommer p\u00e5 bes\u00f8g. Han pr\u00e6senterer sin nyindk\u00f8bte Norlin 37, der er under klarg\u00f8ring til en tur til Spanien. Vi hilser p\u00e5 hans brasilianske kone og deres \u00e6ldste barn, Erik, der g\u00e5r p\u00e5 efterskole i Ladelund. Erik er resultatet af en dansk-brasiliansk romance for 16 \u00e5r siden, da Peter kom til Brasilien p\u00e5 sin jordomsejling. Han s\u00e5 ikke sin s\u00f8n, f\u00f8r han var 8 \u00e5r. Nu bor de alle tre p\u00e5 Als, og Peter og konen har f\u00e5et endnu en s\u00f8n, Daniel, der er 4 \u00e5r.<\/p>\n

Vi siger goddag til havnefoged og brugsuddeler Asger Kr\u00e6mer, der med stolthed pr\u00e6senterer 11 \u00e5rets havn11 udn\u00e6vnt af Tursejlerforeningen. Den er meget velplejet med fine faciliteter. Havnefogeden t\u00e6nder grill om aftenen. Vi spiser dejlig oksek\u00f8d p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen og driver hyggesnak med andre sejlere.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Dybb\u00f8l M\u00f8lle<\/h3>\n
\n\t\t\"Dybb\u00f8l\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

H\u00f8jt over de gr\u00f8nne bakker p\u00e5 styrbords side dukker Dybb\u00f8l M\u00f8lle op -indtil videre ikke sk\u00e6mmet af et eller andet politisk korrekt forsoningsmonument, som Gr\u00e6nseforeningen foresl\u00e5r. M\u00f8llen st\u00e5r og fort\u00e6ller om 1864.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Tvende Gange skudt i Grus<\/em>
Atter rejst som M\u00f8llehus<\/em>
Vogter for et Mindebo<\/em>
Selv en Bavta, dansk og tro. <\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

Indsejlingen til Dyvig<\/h3>\n
\n\t\t\"Indsejlingen\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>

Andante i Dyvig Havn<\/h3>\n
\n\t\t\"Andante\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>

Danmark til Tyskland <\/h3>\n
\n\t

Torsdag 2. juni st\u00e5r vi atter op til flat vejr. Syd p\u00e5 i medvind gennem Als Fjord for storsejl og maskine. Senere rummer vinden, og fra Alssund f\u00e5r vi bidevindsejlads til Kong Christian X\u2019s Bro og hele vejen videre til Flensborg. Vi m\u00e5 endnu en gang sande, at nok er det udm\u00e6rket at sejle i s\u00f8kort 112 (\u00c5rhus Bugt m.m.), men farvandet fra Lilleb\u00e6lt og syd p\u00e5 tager prisen som et bedre og mere afvekslende farvand; is\u00e6r fordi man hele tiden sejler kystn\u00e6rt.\u00a0<\/p>\n

Vi runder de stejle klinter ved Borreshoved og m\u00f8der hundredvis af sejlere p\u00e5 vej ud af fjorden. Meget flat syn. De varmer op til den \u00e5rlige Rum Regatta i Flensborg, og senere lader vi os fort\u00e6lle, at de sejler til S\u00f8nderborg for at hente deres danske sejlerkammerater. De skal ogs\u00e5 med til festlighederne i Flensborg.<\/p>\n

Vi finder let en plads i den gamle industrihavn, Yachthafen Kielseng, der er med i frihavns-ordningen. Det koster \u20ac 3 pr. nat og \u20ac 30 i pant for toiletn\u00f8glen. Den havneafdeling, vi ligger i, tilh\u00f8rer Wassersportclub Flensburg, WSF. Klubhuset ligger f\u00f8rst for p\u00e5 nordsiden (styrbord) ved indsejlingen. Det er bemandet, og med r\u00e5b og fagter fra havnevagten f\u00e5r man anvist en gr\u00f8n plads. F\u00f8rst i juni var der masser af gr\u00f8nne pladser. Var Flensborg-sejlerne m\u00e5ske alle p\u00e5 tur til Danmark? <\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Forskellen p\u00e5 DK og DE<\/h3>\n
\n\t

S\u00e5 er man i Tyskland. Hvad er forskellen? Tr\u00e6erne er gr\u00f8nne p\u00e5 samme m\u00e5de. Det er det samme vand, der flyder p\u00e5 begge sider af den usynlige gr\u00e6nselinje midt i Flensborg Fjord. Fuglene synger med samme n\u00e6b, og folk strider og k\u00e6mper for at f\u00e5 en t\u00e5lelig hverdag ud af deres m\u00f8je og besv\u00e6r. Sproget er ikke det samme og udtryksm\u00e5derne heller ikke. Man er i udgangspunktet De\u2019s. Der er sm\u00e5 forskelle i adf\u00e6rd som f.eks. autoritetstro, der m\u00e6rkes hos dem, der har den formelle autoritet. Sp\u00f8rg! G\u00f8r som der bliver sagt! Vi m\u00f8der p\u00e5passeligheden i form af Grenzschutzpolizei, som oven i k\u00f8bet ved en tidligere lejlighed bordede ANDANTE. <\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

Kielseng Flensborg<\/h3>\n
\n\t\t\"Kielseng\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

Olpenitzer Noor<\/h3>\n
\n\t\t\"Olpenitzer\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

4. juni <\/h3>\n
\n\t

Efter proviantering i K\u00f8bmandsg\u00e5rden og Lidl er der afsejling for motor. Vi vil til Slien eller rettere Schleimunde, hvor vi fra tidligere kender ankerpladsen Olpenitzer Noor p\u00e5 sydsiden 1,5 s\u00f8mil inden for Sliens udmunding i \u00d8sters\u00f8en. Det er et idyllisk sted med udsigt til et str\u00e5t\u00e6kt fiskerhus. Det minder mig om den tyske forfatter Siegfried Lenz\u2019 roman \u201dForhistorien\u201d. Den handler om en mand, der p\u00e5 flugt for de h\u00e6rgende kommunisttropper i slutningen af anden verdenskrig, flytter et hjemstavnsmuseum fra \u00d8stpreussen til egnen ved Slien. Han genetablerer museet i et str\u00e5t\u00e6kt fiskerhus -m\u00e5ske netop dette p\u00e5 halv\u00f8en Olperor. Til slut s\u00e6tter han ild til og br\u00e6nder museet ned til grunden, fordi det bliver misbrugt i revanchistisk \u00f8jemed.
Alligevel er romanen et varmt forsvar for retten til en hjemstavn. Ikke passende i et land, som hellere ser unionsborgerskabet indf\u00f8rt, og hvor den politiske, s\u00e5kaldte elite h\u00e5ner Danmark for en smule kontrol ved gr\u00e6nsen. Denne sommeraften t\u00e6ller jeg mindst 35 ankerliggere. Aldrig har jeg set s\u00e5 mange p\u00e5 en plads. Solen skinner, der er svag vind fra nord\u00f8st. Ved solnedgang bliver der helt stille. Vi f\u00e5r en dejlig nat. I s\u00f8kortet betegnes ankerpladsen som \u201dstark verkrautet\u201d, men Ann -og mange andre -bader med st\u00f8rste fryd. Vi har flere gange tidligere sejlet p\u00e5 Slien og v\u00e6ret i Slesvig. Turen er anbefalelsesv\u00e6rdig, men vi har andre planer og letter anker tidligt n\u00e6ste morgen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Lystb\u00e5dehavnen i Holtenau<\/h3>\n
\n\t\t\"Lystb\u00e5dehavnen\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

Vi sejler n\u00e6rmere det store sluseanl\u00e6g. Der er en m\u00e6ngde fart\u00f8jer. Fragtskibe sejler ind og ud af sluserne. Store passagerfart\u00f8jer i klassisk stil ligger ved Tiessenkai p\u00e5 nordsiden af sluseomr\u00e5det. Nogle f\u00e5 lystsejlere s\u00f8ger mod lystb\u00e5dehavnen, ligeledes p\u00e5 nordsiden. Alle ligger langskibs. Der er god plads, men ingen vand og ingen el p\u00e5 broen. Kode til bad og toilet udleveres ved betaling af havnepenge, som for ANDANTE er \u20ac 7. Morgenbr\u00f8d faldbydes p\u00e5 broen af en dame med en kurv. Vi havde regnet med at p\u00e5fylde dieselolie f\u00f8r turen gen nem NOK og Ejderen, men mod forventning er der ikke en tank p\u00e5 stedet. De to n\u00e6rmeste tankanl\u00e6g er henholdsvis Strande (Olympiahafen) 5 s\u00f8mil nord for Holtenau eller ved en marina ved navn Borgsted \u201dunder\u201d motorvejsbroen ca. 30 km inde p\u00e5 kanalen.
P\u00e5 kanalkortet kan man se, at der er en sti over sluseomr\u00e5det direkte til NADI (Nautischer Dienst) p\u00e5 den modsatte side af sluserne. Her skulle vi k\u00f8be tyske s\u00f8kort over vadehavsomr\u00e5det fra Eidersperrwerk til R\u00f8m\u00f8. Men som et led i den almindelige sikkerhedsoprustning p\u00e5 alle havne er hele sluseomr\u00e5det afsp\u00e6rret, s\u00e5 vi m\u00e5tte spadserede 2-3 km for at komme uden om sluserne, med en gratis f\u00e6rge og over p\u00e5 sydsiden til Nautischer Dienst. Denne forretning er et sandt slaraffenland for s\u00f8ens folk. Nautischer Dienst er lagerf\u00f8rende i alle s\u00f8kort fra hele verden -ogs\u00e5 elektroniske, og p\u00e5 skranken ligger den ene store pakke ved siden af den anden. De afhentes af bes\u00e6tningsmedlemmer fra de store fragtskibe, der g\u00e5r gennem sluserne. Nautischer Dienst er for professionelle, men fritidssejlere er mere end velkomne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

Indsejlingen til Kielerkanalen<\/h3>\n
\n\t\t\"Indsejlingen\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

\u00d8sters\u00f8kysten syd for Slien er en typisk \u00f8stjysk str\u00e6kning, hvor klinter veksler med gr\u00f8nne enge og hvide, smalle strande. Stygge betonbyggerier som f.eks. feriebyen Damp 2000 sk\u00e6mmer den landlige idyl, men hoteller skal der til, og bag malerne ligger en udm\u00e6rket marina. Vi ser den kun i det fjerne, farts\u00e6tter mod syd\u00f8st og tager os godt i agt for de store b\u00f8jer, der afm\u00e6rker et \u00f8velsesomr\u00e5de for ub\u00e5de ud for Eckernforde. Forude ser vi det fra vejrudsigterne s\u00e5 kendte Kiel Fyr. Observationerne synes altid at berette om mere vind ved dette fyr end andre steder, men det er nu nok en skr\u00f8ne. P\u00e5 str\u00e6kningen fra Slien til Kiel Fjord var der masser af sejlb\u00e5de, men nu skifter s\u00f8trafikken karakter. Flere og flere fragtskibe viser sig og understreger, at Kielerkanalen er verdens mest benyttede maritime genvej med mere end 40.000 passager pr. \u00e5r. En rejse mellem \u00d8sters\u00f8en og Nords\u00f8en forkortes med ca. 250 s\u00f8mil. Kanalen er 99 km lang, 90 m bred og har en vanddybde p\u00e5 11 m. Den fri gennemsejlingsh\u00f8jde er 40 m. Det st\u00f8rste skib, der er sejlet gennem kanalen, var EVER LEADER, et t\u00f8rlastskib under Panama-flag. 225 m lang, 32 m bredt. Kanalen blev indviet i 1895 med navnet Kaiser-Wilhelm-Kanal, nu hedder den Nord-Ostsee-Kanal -forkortet NOK -og afl\u00f8ste Ejder-kanalen fra 1783. Fra internettet kan man hente et s\u00e5kaldt 11 Merkblatt11 p\u00e5 et A4-ark, som giver alle forn\u00f8dne oplysninger om lyssignaler og radiokommunikation ved indsejling i slusen. Langt at foretr\u00e6kke er dog et kortblad udgivet af det tyske NV-Verlag med betegnelsen NOK 1 og 2. Det er et komplet s\u00f8kort over hele kanalstr\u00e6kningen fra Holtenau (Kiel) til Brunsbuttel (Elben) med oplysninger om dag-og natsignaler samt kanalens historie kort fortalt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Sluseanl\u00e6gget i Kiel-Holtenau<\/h3>\n
\n\t\t\"Sluseanl\u00e6gget\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Andante i slusen<\/h3>\n
\n\t\t\"Adante\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

Sigtbarheden er d\u00e5rlig, vi sejler langsomt og med navigationslysene t\u00e6ndt. Det er en smule gysende at h\u00f8re en buldrende motorlyd for derefter at se en skygge materialisere sig som et k\u00e6mpem\u00e6ssigt st\u00e5lskrog kun 10-15 meter fra lille ANDANTE. Vi er parat til at sejle skibet p\u00e5 grund, hvis det sk\u00f8nnes n\u00f8dvendigt, men heldigvis er lodserne om bord p\u00e5 fragtskibene kvalificerede, og der sker ikke noget.\u00a0Ved 17-tiden forlader vi NOK og sejler ind i Gieselau, der er en kort forbindelseskanal mellem NOK og Ejderen. I NOK er vanddybden 11 m. I Gieselau Kanal er den 3 m.\u00a0Ejderen kan besejles af skibe med maksimalt 2,7 m dybgang. Frih\u00f8jden er 21 m. Kanalen og Ejderen m\u00e5 ikke besejles efter solnedgang. Ejderen er 75 km lang, 52 km fra Gieselau sluse til Nordfeid sluse og 23 km fra Nordfeid til Eider Sperrwerk. Det sidste stykke kaldes ogs\u00e5 for tidevands-Ejderen. En fuldst\u00e6ndig oversigt over alle sluser og broer er udarbejdet af Wasser-und Schiffartsamt i Tanning (http:\/\/www.wsatoenning.wsv.de) En fin st\u00e5bi er ogs\u00e5 den danske sejler Ole Kofoed-Olsens bog \u201dSejlads p\u00e5 nordtyske vandveje\u201d fra forlaget Wisby & Wilkens. Den har det hele: Slien, Kielerkanalen, Ejderen og mange flere. Alt er bygget p\u00e5 Oles personlige oplevelser.\u00a0For det tredje sejler vi efter et kortmateriale k\u00f8bt i slusekontoret i Gieselau. Kortet er n\u00e6rmest at sammenligne med en plakat med fotos af alle broer og sluser, en tegning af hele Ejderens forl\u00f8b med s\u00e5vel kilometerangivelser som nummererede sideafm\u00e6rkninger. Det er grafisk forvirrende, men hvis man giver sig tid og s\u00e6tter sig ind i dets m\u00e5de at informere p\u00e5, opdager man, at ogs\u00e5 dette kort har det hele. For at komplettere stakken af papir skal ogs\u00e5 n\u00e6vnes CEVN I-beviset, der dokumenterer, at jeg er fortrolig med farvandsafm\u00e6rkninger, besejlingsregler, skibslys og signalfigurer, lyd-og lyssignaler samt skilte og advarselstavler. Dette bevis er ikke p\u00e5kr\u00e6vet p\u00e5 Kielerkanalen, som er en international vandvej. Vi n\u00e5r frem til vejbroen og slusen ved aftenstid. Signalerne er r\u00f8de. Der er lukket for denne dag, men der er gode liggepladser ved broer p\u00e5 begge sider af kanalen. Der er hverken vand, elektricitet eller toiletter, men en milj\u00f8station. Vi overnatter, og det er af og til uroligt, eftersom trykb\u00f8lger fra de store, forbipasserende skibe i NOK l\u00f8ber ind i den lukkede kanal. Str\u00f8mmen bruser f\u00f8rst ind som en tsunami I bremses af slusen og k\u00f8rer ud igen. L\u00f8s fort\u00f8jning og mange fendere er n\u00f8dvendig. Vi besluttede os til en gang grillmad p\u00e5 broen. Men nej, her afgik vores Cobbgril ved d\u00f8den. Nedsmeltningen begyndte sidste \u00e5r, og nu kan den ikke mere f\u00e5 luft. Vi opgav at stege og besluttede at kassere den. Vi k\u00f8bte den i 2002 og har brugt den med flid og fryd. Heldigvis er der flere og flere lystb\u00e5dehavne med fine grillpladser, s\u00e5 helt slut er det ikke med denne sommerforn\u00f8jelse.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

6. juni Slusning<\/h3>\n
\n\t

Vi kalder Kiel Kanal 4 og f\u00e5r af en venligt forekommende mand at vi kan sejle ud i forbassinet og vente p\u00e5 lyssignalet ved Alte Schleusen, de gamle, nordlige sluser. Det tolker vi som om vi snart kan komme ind, men det viser sig at v\u00e6re forkert. Vi venter 3 kvarter i forbassinet sammen med en tysk langturssejler og kommer derefter ind, da slusen er t\u00f8mt for en fritidssejler og en pram med en gravemaskine. Vi fort\u00f8jer helt fremme ved en lav flydebro, som findes i begge sider i hele slusens l\u00e6ngde, og venter derefter p\u00e5 en stor, selvsejlende pram. Sluseafgiften opkr\u00e6ves ikke ved kajkanten, men erl\u00e6gges i slusemesterens kontor i den bygning p\u00e5 midter\u00f8en, hvorfra alle fire sluser styres. Prisen er\u20ac 8 for str\u00e6kningen fra Kiel til Gieselau, hvor vi skal sluses ind i Eider-systemet. Slusningen er tilendebragt efter 7 kvarters forl\u00f8b. Forskel i vandstanden ca. 10-20 cm.
Kielerkanalen kan man m\u00e5ske forestille sig som en hovedgade for tung erhvervstrafik. Det er ogs\u00e5 rigtigt, men det er p\u00e5 lange str\u00e6kninger en idyllisk 11flod11 med et rigt fugleliv. Vi ser og h\u00f8rer hejrer, \u00e6nder, g\u00e6s, strandskader, rovfugle og et kor af sangfugle i bevoksningen p\u00e5 bredderne. Bondelandet er n\u00e6rt. Det dufter af raps, hyld og tj\u00f8rn. Kedelig sejlads? Ja, det er ikke udfordrende som under sejl, men meget afslappende, bl.a. som f\u00f8lge af at man kan lade alting st\u00e5, hvor det bliver stillet. Man beh\u00f8ver ikke g\u00f8re s\u00f8klar, men skal dog agte sig for de b\u00f8lger, som skabes af med-og modg\u00e5ende fragtskibe. Det er fascinerende at blande sig med den tunge trafik, men ganske uden komplikationer. Ved km 85,5 finder vi Flemhuder See. Vi spottede den lille bugt p\u00e5 venstre side (sydsiden) af kanalen og fandt den derefter fint markeret i kanalkortet. En forkert r\u00e6kkef\u00f8lge. Men nu ved vi til n\u00e6ste gang, at Flemhuder See er en dejlig ankerplads, hvor det er tilladt at g\u00f8re holdt en enkelt nat. Vi k\u00f8ber br\u00e6ndstof i Borgsted marina og fylder op med vand -gratis. Tankanl\u00e6gget blev passet af en meget hj\u00e6lpsom mand, som professionelt fyldte tanken uden at spilde en dr\u00e5be og tilb\u00f8d os at supplere vandbeholdningen med vand i dunke uden at det skulle koste naget. Efter en formiddag i str\u00e5lende sol indtr\u00e6ffer midt p\u00e5 eftermiddagen et voldsomt tordenvejr med st\u00e6rk regn og hagl. Det varer ca. 1 time.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Andante i slusen<\/h3>\n
\n\t\t\"Adante\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>

Andante i slusen<\/h3>\n
\n\t\t\"Adante\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t

Op ad stigen og hen ad kajen til kontoret, hvor man betaler.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
\n\t

Jernbanebroen ved rendsborg med den sv\u00e6vende bilf\u00e6rge<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

Jernbanebroen ved rendsborg med den sv\u00e6vende bilf\u00e6rge<\/h3>\n
\n\t\t\"Jernbanebroen\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

7. juni <\/h3>\n
\n\t

Citat direkte fra sommerdagbogen:<\/p>\n

Gennem klapbro og sluse i Gieselau kl. 9.30. Betaler 2 x \u20ac 4,50. Dobbelt op, fordi vi er alene i slusen. Det vidste vi ikke, og slusemesteren havde ikke gjort sig den umage at fort\u00e6lle os det p\u00e5 forh\u00e5nd, sk\u00f8nt vi flere gange var p\u00e5 kontoret. S\u00e5 k\u00f8rer vi i det holstenske bondeland med k\u00f8er og gylle og svaler og fuglesang. Ejderen snor sig som en \u00e5l p\u00e5 en stegepande. Kl. 10.30 Lexfahre klapbro og sluse. 20 cm vandstandsforskel. Afgift: 2 x \u20ac 4,50 fordi vi er alene i slusen. Langs bredden brede br\u00e6mmer af \u00e5kander. Floden overfl\u00f8jet af en stork. Til tider r\u00f8de og gr\u00f8nne sideafm\u00e6rkninger. Af og til stager med riskoste.\u00a013.45 anl\u00f8b Bargen. Idyllisk havneanl\u00e6g. Flydebroer med vand og str\u00f8m. Under en stander med det tyske og det Slesvig-holstenske flag (vandret stribet bl\u00e5-hvid-r\u00f8d) l\u00e6ser man p\u00e5 et skilt \u201dKiek in\u201d. Cykeltur 3 km til Erfde, en kedelig, d\u00f8ende lilleby, gennem et holstensk bondeland med store g\u00e5rde og meget kv\u00e6g. Landet lugter af g\u00f8dning og gylle. Beboet storkerede p\u00e5 en gammel lygtep\u00e6l i Erfde.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

Giselau Sluse<\/h3>\n
\n\t\t\"Giselau\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

<\/h3>\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>

<\/h3>\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

8. juni <\/h3>\n
\n\t

Bad, spule b\u00e5d, vand i tank, afgang for 2200 rpm. for at indhente to danske fart\u00f8jer, en motorb\u00e5d og en sejler, der passerer forbi. Vil gerne n\u00e5 slusen i Nordfeid, s\u00e5 vi kan sluse sammen og dermed halvere prisen. Mens vi t\u00f8ffer af sted, kan jeg passende pr\u00f8ve mine f\u00e6rdigheder som bager. Skipper Ann kommenterer og vejleder fra sin plads ved rorpinden, mens jeg forvandler en melblanding til l\u00e6kre boller frisk fra gasovnen. Vi kommer forbi et stort antal sm\u00e5havne med flydebroer, flere steder st\u00e5r der skilte, som byder g\u00e6ster velkommen. Mange udm\u00e6rkede ankerpladser i flodens slyngninger. Vanddybde fra 2,5 til 10 m.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Lystb\u00e5dehavnen i Bargen<\/h3>\n
\n\t\t\"Lystb\u00e5dehavnen\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t

Allerede her p\u00e5 andendagen m\u00e5 man konstatere, at denne del af Ejderen ikke har de store oplevelser gemt til den sejlende. Gr\u00f8nne marker, store tr\u00e6er, k\u00f8er og n\u00e6sten ingen trafik. For f\u00f8rste gang pr\u00f8ver vi at sejle ANDANTE med cockpitteltet sl\u00e5et op. Det g\u00e5r fint, men udsigten er st\u00e6rkt reduceret. Slusen i Nordfeid venter p\u00e5 os og tre andre fart\u00f8jer med \u00e5bne porte og gr\u00f8nt lys. Pris\u20ac 4,50, som betales p\u00e5 kontoret tre etager oppe ad glatte trapper. Slusemesteren er glad for at se os og f\u00e5 lidt selskab p\u00e5 en trist og gr\u00e5 formiddag. Han fort\u00e6ller om sine sejlture i Danmark og erindrer med gl\u00e6de Eg\u00e5 Marina.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Nordfeld Sluse<\/h3>\n
\n\t\t\"Nordfeld\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Tidevandssejlads <\/h3>\n
\n\t

Nordfeld er porten til vadehavs- og marsklandet. Og p\u00e5 vestsiden er der tidevand, faldende tidevand, men slusemesteren mener, at vi kan n\u00e5 til Friedrichsstadt inden det er for sent. Forskellen mellem h\u00f8j-og lavvande er 2,5-3 m. I n\u00e6sten bl\u00e6ndende regn farer vi af sted mellem sivene i et flodl\u00f8b markeret med de lange vadehavsstager samt af og til kompasafm\u00e6rkninger, der forhindrer os i at skyde farlige genveje.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

Frederiksstad og Uffe hin Spage <\/h3>\n
\n\t

Der er kun 6 km fra Nordfeid til slusen i Friedrichstadt, der ogs\u00e5 er \u00e5ben. I stadig \u00f8sende regn kommer vi ind. Sluseafgiften skal her som alle andre steder erl\u00e6gges p\u00e5 slusemesterens kontor p\u00e5 3. sal. Pris\u20ac 8,30, men - som han siger - s\u00e5 koster det heller ikke noget at komme ud.\u00a0M\u00e5ske fordi vi ikke er vant til tidevandssejlads, f\u00f8ler vi en stor lettelse, da slusen lukker sig bag os, og vi er inde i havnen i Friedrichstadt. F\u00f8rst et kort stykke lige ud, derefter skarpt til h\u00f8jre gennem en tunnelagtig kanal kranset af h\u00f8je tr\u00e6er.\u00a0I den lille lystb\u00e5dehavn er der hele to venlige, fort\u00f8jningshj\u00e6lpsomme havneassistenter, der anviser os plads ved flydebroen svarende til vor dybgang. Den er 1,35, men ekkoloddet viser, at vi ligger p\u00e5 1,20 m. Fortsat regn.\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>

Ejderen, udflugtsb\u00e5d<\/h3>\n
\n\t\t\"Ejderen,\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

<\/h3>\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t

Friedrichsstadt ligger p\u00e5 en halv\u00f8 mellem de to floder Treene og Ejderen.
Det var m\u00e5ske her den danske konges\u00f8n Uffe hin Spage i en holmgang svang sv\u00e6rdet Skr\u00e6p, f\u00e6ldede sakserne, der gjorde krav p\u00e5 Slesvig og dermed afgjorde en slem national strid. Digteren N.F.S. Grundtvig besang h\u00e6ndelsen i 1848 i digtet \u201dUffe hin Spage\u201d og skrev bl.a.
\u201dNu tyskerne begge l\u00e5 d\u00f8de som sild,
Og Uffe stak sv\u00e6rdet i skede,
Og rygtet om sejren, det for som en ild
Fra Ejder i n\u00f8r over hede.
Og Danemark jubled
fra hav og til hav .... \u201d
Sagnet om Uffe, s\u00f8n af den gamle, blinde kong Vermund er hentet hos de to danske kr\u00f8nikeskrivere Svend Aggesen og Saxo Grammaticus. I Anders B\u00e6ksteds bog om nordiske guder og helte f\u00e5r det denne kommentar med p\u00e5 vejen: \u201dEfterh\u00e5nden som dansk og tysk rykkede hinanden n\u00e6rmere p\u00e5 livet, og forskellen p\u00e5 de to folks karakterer derved blev mere i\u00f8jnefaldende, fik vel det gamle lokalsagn v\u00e6rdi for danerne, der tog det til sig som deres eget og udvidede den enkle gr\u00e6nseepisode til at g\u00e6lde hele rigets eksistens.
Middelalderens historieskrivere kunne da i Uffe se f\u00e6drelandets frelse fra tysk overmod og vold\u201d. Jeg tager det med her, fordi sagnet lever i den gamle gr\u00e6nseegn. Som et eksempel kan n\u00e6vnes, at i byen T\u00f6nning hedder den danske skole Uffe-Skolen. Til forsvar for det danske.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Da byen blev j\u00f8defri <\/h3>\n
\n\t

S\u00e5ledes beskrives Friedrichstadt\/Frederiksstad i en artikel p\u00e5 Wikipedia: \u201d ... med cirka 2.500 indbyggere en mindre by i den sydvestlige del af Sydslesvig direkte ved udmundingen af Trenen i Ejderen. Byen med sin retvinklede gadestruktur, kanaler og mange huse i hollandsk ren\u00e6ssancestil minder om en typisk hollandsk by. Grunden er, at byen i 1600-tallet blev bygget af tilflyttede nederlandske religi\u00f8se flygtninge, som blev kaldt til Sydslesvig af den dav\u00e6rende gottorpske hertug Frederik 3\u201d Op til i dag tindes flere trossamfund i den lille by.<\/p>\n

Der er b\u00e5de tyske og danske protestanter, katolikker og nederlandske mennonitter og remonstranter.\u201d Der er ingen j\u00f8disk menighed i byen l\u00e6ngere. Den blev effektivt fjernet for ca. 70 \u00e5r siden. P\u00e5 grund af de mange religionssamfund i byen blev Frederiksstad ogs\u00e5 kaldt toleranceby, men det gjaldt alts\u00e5 ikke j\u00f8derne.<\/p>\n

Kigger man ned p\u00e5 fortovet, ser man enkelte s\u00e5kaldte Stolpersteine snublesten - udf\u00f8rt i bronze. De fylder ikke meget mere end en brosten og b\u00e6rer navnene p\u00e5 de borgere, der boede her og blev sl\u00e6bt v\u00e6k og myrdet. De er monument over holocaust, nazisternes udryddelse af j\u00f8der, sig\u00f8jnere, politiske forfulgte, homoseksuelle, Jehovas vidner og mange andre \u201dundermennesker\u201d i \u00e5rene 1933 -1945. Stolpersteine er udlagt i tusindvis i byer overalt, hvor nazisterne h\u00e6rgede.<\/p>\n

Friedrichstadt har ogs\u00e5 tilnavnene holl\u00e6nderbyen og \u201dlille Amsterdam\u201d p\u00e5 grund af kanalerne, der gennemsk\u00e6rer byen, og de gavlvendte huse. Den er meget idyllisk med store piletr\u00e6er, der l\u00e6ner sig ud over kanalernes stille vand, blomstrende rosenbuske og rolige udflugtsb\u00e5de, der besejler kanalerne med byens g\u00e6ster.\u00a0<\/p>\n

Fra lystb\u00e5dehavnens store signalmast hilses vi velkommen med et Dannebrog blandt de mange flag. Og i klubhuset er forholdene ekstraordin\u00e6rt fine. Toiletterne er rene og pyntet med friske blomster. Klublokalet er en lille bev\u00e6rtning eller knejpe med maritim udsmykning og venlig, interesseret betjening af havnemester Manfred Greizer og fru Elisabeth. Han bor sammen med sin kone i klubhuset i sommerhalv\u00e5ret. Han er 72 og pensioneret politibetjent fra Hamborg. Han var tidligere med sin Evasion motorsejler pladshaver i Friedrichstadt. Da jeg fort\u00e6ller ham, at vores m\u00e5l er Limfjorden, minder han om, at Vesterhavet kan v\u00e6re drillesygt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

<\/h3>\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

\u00a0<\/p>\n

For nogle \u00e5r siden ville han selv tre m\u00e5neder i Limfjorden, men l\u00e5 en uge i l\u00f8nning uden at f\u00e5 godt vejr og gik i stedet gennem de indre farvande. Da han skulle hjem ville han atter gerne gennem Vesterhavet, men l\u00e5 en uge i Thybor\u00f8n og ventede p\u00e5 godt vejr, f\u00f8r han sejlede gennem de indre farvande hjem. Det ville vi ikke risikere, s\u00e5 vi lyttede flittigt p\u00e5 vejrudsigterne p\u00e5 tysk radio: NDR4 (NDR Info) 702 \/ 972 kHz -kl. 00:05, kl. 08:30 (3 dages udsigt) og kl. 22:05 og p\u00e5 Deutschlandfunk (DLF) 1269 kHz kl. 01:05, kl. 11:05 og kl. 21:05 (3 dages udsigt)\u00a0Havnepengene bel\u00f8ber sig til\u20ac 10 pr. nat. P\u00e5 kvitteringen st\u00e5r der \u201dKiek mol wedder in\u201d.<\/p>\n

Her skiftede ANDANTE bes\u00e6tning, idet min ven Niels Harborg fra Fur kom om bord i stedet for Ann, der tog bilen hjem. Hun havde og har ingen lyst til havsejlads. Modsat mener Niels, at det ikke er en rigtig sommer, hvis han ikke mindst en gang kommer p\u00e5 havet. Han har f\u00f8r sin tid som selvst\u00e6ndig b\u00e5debygger gjort sig som bl.a. matros i handelsfl\u00e5den, fisker og langturssejler. S\u00e5 med ham om bord er jeg godt hjulpet.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Gezeitenkalender<\/h3>\n
\n\t

Lige s\u00e5 vigtig som vejrudsigten er tidevandet. Den yderste del er Ejderen er en tidevandsflod. Havnen i Friedrichsstadt er beskyttet af en sluse, men det er n\u00f8dvendigt at kende tidevandet for at planl\u00e6gge en rejse til n\u00e6ste havn, Tanning, og ud gennem Eider Sperrwerk -den store d\u00e6mning og havsluse mellem floden og Vesterhavet. Vi k\u00f8ber den officielle tidevandstabel, Gezeitenkalender, til en pris af \u20ac 2,50 hos byens boghandler. Havnemester Manfred Greizer giver beredvilligt et lille kursus og g\u00f8r fra begyndelsen opm\u00e6rksom p\u00e5, at vi p\u00e5 grund af tidevandet ikke kan g\u00e5 fra Friedrichstadt og gennem Eider Sperrwerk i et hug. Vi m\u00e5 lave et mellemstop allerede i Tanning efter kun ca. 15 km, eftersom der ikke er mulighed for havneplads ved Eider Sperrwerk. Den havn ud fra hvilken tidevandet beregnes i dette omr\u00e5de er Busum. P\u00e5 s. 30-31 ser vi de tidsforskelle fra Busum til hh. Friedrichstadt og Tanning, som vi m\u00e5 regne med, og derefter h\u00f8j-og lavvandstidspunkterne for Busum p\u00e5 datoen 12. juni. S\u00e5 kan vi begynde at planl\u00e6gge vares sejlads, og planl\u00e6gningen skal ogs\u00e5 tage h\u00f8jde for, at vi ikke kan sluse ud af Friedrichstadt tidligere end kl. 9, eftersom det er s\u00f8ndag.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

<\/h3>\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

12. juni\u00a0
Vand p\u00e5. Slusning kl. 9.00 Motorsejlads til Tanning. Stort sommervejr. Finder god liggeplads i havnen mellem et par ybomme ved en flydebro. Kommer ind med 2,5 meter vand. Derefter faldende vande til kl. 18. Det er en meget m\u00e6rkelig fornemmelse at se ANDANTE langsomt synke ned i det brune mudder og m\u00e6rke dens bev\u00e6gelser gradvist oph\u00f8re. Den stod en anelse sk\u00e6vt og det f\u00f8ltes som om den ville v\u00e6lte, men det gjorde den nu ikke. Str\u00f8mmen vendte kort efter 18, og snart fl\u00f8d skibet igen. Fine forhold med toilet, bad og affaldsplads kun for sejlere. Kode 4711 som k\u00f8lnervand. Havnepenge\u20ac 10. Aftensmaden indtager vi under Hotel Godewinds parasoller p\u00e5 kajkanten -en fisketallerken med alt godt fra Nords\u00f8en. Niels inviterede.<\/p>\n

13. juni\u00a0
Vi v\u00e5gner ved 6-tiden. Alt er ganske stille. B\u00e5den st\u00e5r p\u00e5 bunden, men vandet stiger. Udm\u00e6rkede vejrudsigter fra s\u00e5vel tysk radio som DMI, som vi dels modtager p\u00e5 243 kHz (d\u00e5rlig kvalitet) dels f\u00e5r l\u00e6st h\u00f8jt i telefonen af Ann, der sidder hjemme i Eg\u00e5 ved sin PC. Plan: Gennem Eider Sperrwerk til b\u00f8jen Eider Ton ne. Derfra mod nord til Hvide Sande. Afsejling Tanning kl. 10.00. Efter Tanning udvider floden sig meget, og vi passerer gennem det t\u00e6ttest besatte vindm\u00f8lleland, jeg har set. Slusning ca. 11.30.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Eider Sperrwerk<\/h3>\n
\n\t\t\"Eider\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Det store havdige <\/h3>\n
\n\t

Eider Sperrwerk ligger ved mundingen af Ejderen i det sydvestlige Sydslesvig. Form\u00e5let med vandstandssluserne er beskyttelse mod stormflod og styring af vandstanden i Ejderen. F\u00f8r oprettelsen af d\u00e6mningen p\u00e5virkede tidevandet Ejderen helt til Rendsborg. Sammen med et nyopf\u00f8rt dige har d\u00e6mningen en l\u00e6ngde p\u00e5 4,9 km. D\u00e6mningen formindskede dermed digernes l\u00e6ngde ved Ejderens munding fra 60 km til nu kun 4,8 km.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

D\u00e6mningen blev indviet den 20. marts 1973 efter en byggetid p\u00e5 godt 5 \u00e5r. Byggeomkostningerne bel\u00f8b sig til cirka \u20ac 87 mio. og er den hidtil st\u00f8rste tyske kystsikring. Baggrunden er enorme oversv\u00f8mmelser efter stormfloden i 1962, som ogs\u00e5 ramte T\u00f6nning. Hele konstruktionen best\u00e5r af to separate r\u00e6kker med hver fem store sluseporte, der regulerer vandgennemgangen mellem Ejderen og Nords\u00f8en i forhold til vejr-og vandforholdene. Ved lavvande (ebbe) str\u00f8mmer vandet kontrolleret fra Ejderen ud i Nords\u00f8en og ved h\u00f8jvande tilsvarende fra Nords\u00f8en ind i Ejderen. I l\u00f8bet af tolv timer kan p\u00e5 den m\u00e5de l\u00f8be op til 50 millioner kubikmeter vand ind og ud af sluserne. I tilf\u00e6lde af stormflod lukkes sluseportene. Ved siden af sluseportene befinder sig en cirka 75 meter lang og 14 meter bred kammersluse med en klapbro, hvor mindre skibe sluses igennem d\u00e6mningen. Det er alt overvejende fiskekuttere, udflugtsb\u00e5de og fritidssejlere. Hele bygningsv\u00e6rket hviler p\u00e5 600 p\u00e6le af st\u00e5l og beton, der blev drevet mere end 20 meter ned i undergrunden. Som f\u00f8lge af nye str\u00f8mforhold opstod i 1980\u2019erne et hul foran d\u00e6mningen, som m\u00e5tte opfyldes med cirka 20.000 sands\u00e6kke. Vi afpassede sejladsen fra T\u00f6nning, s\u00e5 vi kunne g\u00e5 igennem slusen -og det var gratis -ved h\u00f8jvande og nyde godt af medstr\u00f8mmen de ca. 15 s\u00f8mil ud til Eider Tonne. Str\u00f8mmen flytter store m\u00e6ngder sand, og derfor er sejll\u00f8bet hele tiden under forandring.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
\n\t

Det er ufravigeligt n\u00f8dvendigt at have nye, opdaterede s\u00f8kort for at komme sikkert ud til 10 m-kurven. Samtidig skal man holde skarpt udkig, fordi man ikke kan regne med, at afm\u00e6rkningerne st\u00e5r pr\u00e6cist som angivet i s\u00f8kortet. N\u00e5r sluseportene \u00e5bner sig, er det med en gysen man kigger gennem spr\u00e6kken ud mod det store vand. Gradvist tr\u00e6kker det lave, gr\u00e5 land sig tilhage. Vi g\u00e5r ud af slusen kl. 11.30 og passerer midtfarvandsafm\u00e6rkningen Eider Ton ne RW lso. 4s kl. 14.19. Fin vind agten for tv\u00e6rs. Vi l\u00e6gger en kurs p\u00e5 320 grader og nyder vinden og vejret. M\u00e5let er Hvide Sande. Oprindeligt var planen at sejle til Helgoland og derefter bes\u00f8ge en eller flere af de tyske vadehavs\u00f8er samt R\u00f8m\u00f8, Fan\u00f8 og Esbjerg, men arbejdet kalder p\u00e5 min makker. Niels m\u00e5 hjem til sit v\u00e6rft ved Fursund. Flere kuttere har meldt, at de \u00f8nsker at komme p\u00e5 bedding. Niels siger: \u201dDer er jo ikke andre end mig til at g\u00f8re det\u201d. Det forst\u00e5r jeg.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Vindm\u00f8lleparken Horns Rev<\/h3>\n
\n\t\t\"Vindm\u00f8lleparken\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

Det store hav <\/h3>\n
\n\t

Ved aftenstid er vinden tiltaget s\u00e5 meget, at vi mindsker sejlene. Det bl\u00e6ser ca. 10 m\/s agten for tv\u00e6rs, og i den medl\u00f8bende s\u00f8 viser ANDANTES nye selvstyrer, at den er pengene v\u00e6rd. Den styrer fuldst\u00e6ndig roligt og sikkert og bidrager til b\u00e5de komfort og tryghed. Det g\u00e6lder ikke mindst efter m\u00f8rkets frembrud. Vi beh\u00f8ver ikke sidde ved rorpinden, men kan bev\u00e6ge os omkring i cockpittet og salonen og koncentrere os om udkig og navigation. Den st\u00f8rste oplevelse er at passere vindm\u00f8llerne p\u00e5 Horns Rev ud for Bl\u00e5vandshuk. Et anl\u00e6g, der imponerer i kraft af sin st\u00f8rrelse. Havm\u00f8lleparken Horns Rev 1, der best\u00e5r af 80 vindm\u00f8ller p\u00e5 i alt 160 MW, blev opf\u00f8rt i 2002 af Elsam Kraft. I dag ejer Vattenfall 60 procent af Horns Rev 1, mens DONG Energy ejer 40 procent. Havm\u00f8lleparken kan producere el nok til 150.000 parcelhuse eller det, der svarer til knap to procent af det totale danske elforbrug. Opf\u00f8relsen af Horns Rev 1 har kostet cirka 2 milliarder danske kroner. Horns Rev 2 omfatter 91 vindm\u00f8ller. Hver m\u00f8lle har en kapacitet p\u00e5 2,3 MW. Parkens forventede \u00e5rlige elproduktion p\u00e5 800 GWh er nok til at d\u00e6kke omkring 200.000 husstandes \u00e5rlige elforbrug. Horns Rev 2 er ejet af DONG Energy, og over 2.300 mennesker har v\u00e6ret involveret i opf\u00f8relsen. Horns Rev 2 er den havm\u00f8llepark i verden, der er placeret l\u00e6ngst v\u00e6k fra fastlandet. For f\u00f8rste gang i historien benyttes en beboelsesplatform i forbindelse med en havm\u00f8llepark. Herved reduceres rejsetiden til og fra parken.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
\n\t

Loggen viser en udsejlet distance p\u00e5 ca. 130 s\u00f8mil, da vi tirsdag 14. juni ved 8.30 tiden forbereder os p\u00e5 at anduve Hvide Sande. Nattens regnfulde og sm\u00e5snuskede vejr er bl\u00e6st bort og erstattet af en klar, frisk sommerdag med sol, vind og drivende skyer. Enkelte fiskefart\u00f8jer og en old timer ligger foran ANDANTE og viser, at der er temmelig grov s\u00f8 mellem molerne. Vi kalder Hvide Sande Havn p\u00e5 VHF\u2019en og modtager pr\u00e6cise oplysninger om vind, str\u00f8m, vanddybde og b\u00f8lgeh\u00f8jde i indsejlingen. Vi ruller forsejlet ind, starter motoren og stryger ind i havnel\u00f8bet for fuld knald.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

\n
\n\t

Der er to lystb\u00e5dehavne i Hvide Sande. Den ene er en flydebro, placeret i et hj\u00f8rne af fiskerihavnen vest for sluserne. Den anden, kaldet Fjordhavnen og \u00c6 Gammel Havn, finder man placeret p\u00e5 den anden side sluserne. Man skal igennem kammerslusen, men det er gratis. Det er lystb\u00e5dehavnen ogs\u00e5, men i fiskerihavnen koster det 100 kr., som erl\u00e6gges ved skranken i slusekontoret. Vi havde kun brug for et kort ophold og valgte derfor den nemme l\u00f8sning -at ligge i fiskerihavnen. Men Fjordhavnen er hyggelig og rolig og faciliteterne er langt bedre end i fiskerihavnen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>

Hv.Sande Lystb\u00e5dehavn<\/h3>\n
\n\t\t\"Hv.Sande\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

\u00a0<\/p>\n

I Hvide Sande ville vi bes\u00f8ge fhv. fisker Chr. Bollerup og med ham mindes fantastiske begivenheder 50 \u00e5r tilbage i tiden. Tidsrejsen tager os med til 20. december 1961. Vi er sammen med Chr. Bollerup og to af hans kammerater om bord p\u00e5 en gammel fiskekutter ved navn \u201dJenny Skamager\u201d p\u00e5 laksefiskeri i \u00d8sters\u00f8en \u00f8st for Gotland. Der er fuld storm fra nordvest. \u201dSituationen var ikke behagelig, men endnu ikke kritisk\u201d, skriver Chr. Bollerup i sine erindringer, som -signeret af forfatteren -findes i mit maritime bibliotek. Kutteren blev h\u00e5rdt ramt af stormen. Ankergrejerne blev spr\u00e6ngt, styrehuset sl\u00e5et l\u00f8s og motoren druknede. I fire dage drev \u201dJenny Sko mager\u201d for vind og vejr, og ingen reagerede p\u00e5 bes\u00e6tningens n\u00f8dsignaler. Det fr\u00f8s 14 grader og kutteren blev langsomt overiset. I et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 land riggede bes\u00e6tningen en presenning til som en slags spiler, og juledag strandede de p\u00e5 inderste revle ved Brusterort i Kaliningrad. De blev observeret fra land af en milit\u00e6r vagtpost og vinkede som gale. Men i stedet for at hj\u00e6lpe dem, affyrede han varselsskud og gjorde tegn til, at de skulle vade i land gennem br\u00e6ndingen. Med d\u00f8den som fjerdemand lykkedes det de tre at komme op p\u00e5 stranden, hvor de styrtede om, d\u00f8deligt udmattede. Men de blev ikke modtaget som skibbrudne i livsfare, tv\u00e6rtimod blev de behandlet som forbrydere og gr\u00e6nseoverl\u00f8bere og kastet i f\u00e6ngsel. Russerne skulle bruge 14 dage p\u00e5 at forst\u00e5, at deres \u201dfangst\u201d ikke var farlige spioner, men ulykkelige danske fiskere. Da det stod klart, blev de smidt p\u00e5 gaden og m\u00e5tte selv skaffe sig en hyre, s\u00e5 de kunne komme med en coaster til Bornholm. Den danske ambassade var komplet uinteresseret i de tre unge fiskeres sk\u00e6bne. Forliset med \u201dJenny Skomager\u201d har naturligvis pr\u00e6get Chr. Bollerup, og til Hvide Sande kirkes 50 \u00e5rs jubil\u00e6um i 2004 besluttede han at bygge en model af kutteren og for\u00e6re den til kirken, hvor den h\u00e6nger i dag som votivgave. Det er en gammel tradition, at s\u00f8folk som tak for frelse giver en gave til kirken eller Gud, om man vil. Hele historien samt meget mere er at l\u00e6se i Chr. Bollerups bog \u201d Jenny Skomager\u201d. Jeg ville blot bes\u00f8ge og takke Bollerup, som sidste \u00e5r uopfordret havde sendt mig sin bog. Vejret viste sig fra den dejligste side, og jeg gr\u00e6mmede mig i al stilhed over, at der ikke var tid til en sejltur p\u00e5 Ringk\u00f8bing Fjord og bes\u00f8g i Ringk\u00f8bing og Bork. Men vi stak til havs igen, og i stadig aftagende vind gik det nord p\u00e5 med kurs mod Thybor\u00f8n Kanal. De sidste 5-10 mil m\u00e5tte vi sejle for storsejl og maskine.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

Sejle over den v\u00e5de grav <\/h3>\n
\n\t

Ofte er havsejlads en smule uafvekslende, fordi der ikke er mange fart\u00f8jer omkring en, og fordi landet fortoner sig som en anelsesfuld, gr\u00e5 stribe langt borte. Men turen fra Hvide Sande forbi N\u00f8rre Lyngvig Fyr, Thorsminde og til Thybor\u00f8n b\u00f8d p\u00e5 gode muligheder for at studere en \u201dvestlig profil af den kimbriske halv\u00f8\u201d, som St. St. Blicher har kaldt det. Vi sejlede p\u00e5 10-meter kurven, og det er for t\u00e6t, hvis det bl\u00e6ser eller der er en d\u00e5rlig vejrudsigt. Med en gysen gled vi henover de banker, hvor de to engelske linjeskibe, St. George og Defence strandede og forliste juleaftensnat 1811. Mellem 1300 og 1400 mand omkom ved forliset, kun 17 overlevede. De mange genstande, der er bjerget, er kernen i strandingsmuseet i fiskerbyen Thorsminde, der ligger skjult bag moler og klitter. Det f\u00f8rste, vi ser af Thybor\u00f8n, er svirrende m\u00f8llevinger. De glimter i lyset og er ikke hvad man if\u00f8lge en klassisk landskabsopfattelse kan kalde smukke. Men jeg m\u00e5 jo mindes, hvad forfatteren Knud S\u00f8rensen sagde til mig, da jeg skrev \u201dLimfjorden set fra s\u00f8siden\u201d. De er milj\u00f8m\u00e6ssigt korrekte og st\u00e5r p\u00e5 et etisk fundament, som overtrumfer det \u00e6stetiske. Jeg er ikke enig. L\u00e6ngere mod nord ser vi klokket\u00e5rnet fra Thybor\u00f8n Kirke og ved siden af de maiede skorstene fra Thybor\u00f8n Fiskeindustri, der for\u00e6dler sm\u00e5fisk som tobis, brisling, bl\u00e5hvilling og sperling til proteinprodukter. Tro p\u00e5 Gud og mammon side om side. <\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>

\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div>
\n
\n\t\t\"\"\n\t<\/div>\n\n<\/div><\/div>
\n
\n\t

\u00a0<\/p>\n

Molearmene r\u00e6kker g\u00e6stfrit ud efter os, selvom de udlagte betonklodser kan ligne fr\u00e5dende t\u00e6nder, n\u00e5r de bides med b\u00f8lgernes brod. Det er trods alt beroligende at glide ind i smult vand. N\u00e5r vi sejler p\u00e5 det store hav, f\u00f8ler jeg tit r\u00e6dslen fra det navnl\u00f8se m\u00f8rke op gennem skos\u00e5lerne. Kun en tynd skal af glasfiber skiller os fra undergang og forlis. N\u00e5, bange er jeg ikke. Ej heller Niels. Men det er dejligt hver gang man er godt og sikkert i havn i magsvejr. Vi skal ikke i havn i Thybor\u00f8n denne gang. Vejret siger, at vi kan tage en nat for anker, og administrationschefen p\u00e5 Fur Skibs- og B\u00e5debyggeri er af samme opfattelse: Hvis ikke vi kan n\u00e5 den sidste bro\u00e5bning, b\u00f8r vi v\u00e6re tidligt klar n\u00e6ste morgen, s\u00e5 Niels kan komme p\u00e5 arbejde derhjemme. Drevet af svag vind, sejlende p\u00e5 fladt vand og med en smule medstr\u00f8m glider vi for sejl igennem Thybor\u00f8n Kanal ind i Nissum Bredning, hvor s\u00e6lerne hilser os velkommen. Niels mener bestemt, at det er \u201dLuffe\u201d. Jeg g\u00e5r i pantryet og bikser en gang aftensmad sammen. Niels sidder n\u00e6sten dr\u00f8mmende ved roret og har det s\u00e5 godt, som det er muligt for ham - med en b\u00e5d mellem n\u00e6verne. \u201dSkaffe\u201d, siger jeg. Vi kobler selvstyreren til og l\u00e6gger fjernbetjeningen ved siden af Niels\u2019 tallerken i d\u00e6kssalonen. S\u00e5 kan vi spise og styre p\u00e5 samme tid. I den syd\u00f8stlige del af bredningen er der gode ankermuligheder neden for bakkelandskabet Toftum Bjerge, og her lader vi ankeret g\u00e5. ANDANTE bliver bakket grundigt til, s\u00e5 vi er sikre p\u00e5, at hun ikke skrider i nattens l\u00f8b, som det skete for Niels\u2019 LAPPEDYKKEREN, da vi l\u00e5 her for et par \u00e5r siden. Denne del af sommertogtet n\u00e6rmede sig sin afslutning. Vi skriver 16. juni og har v\u00e6ret af sted siden 31. maj. N\u00e6ste dag kommer vi til Fur, hvor Niels afm\u00f8nstrer, og Ann igen kommer om bord.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>

<\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jylland? Ja, hvad er Jylland? En ubetydelig halv\u00f8, et anneks til det tyske rige og den europ\u00e6iske union. P\u00e5 kortet ser det ud som en karikatur af en kuet, dansk bondeknold med spidshue og dryppende n\u00e6se. Forr\u00e5dskammer for hovedstaden. Leverand\u00f8r Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-941","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/941","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=941"}],"version-history":[{"count":118,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/941\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1603,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/941\/revisions\/1603"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=941"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}