{"id":790,"date":"2016-04-20T13:08:30","date_gmt":"2016-04-20T13:08:30","guid":{"rendered":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=790"},"modified":"2025-02-13T09:01:50","modified_gmt":"2025-02-13T09:01:50","slug":"uden-saks-og-klister-ingen-journalister","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=790","title":{"rendered":"Uden saks og klister ingen journalister"},"content":{"rendered":"

Uden saks og klister ingen journalister<\/h3>\n
\n\t

Mors\u00f8 Folkeblad 6. august 2006<\/strong><\/p>\n

Nybagt elev p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad for 50 \u00e5r siden<\/strong>
Preben Heide fort\u00e6ller om sit f\u00f8rste m\u00f8de med livet p\u00e5 redaktionen og<\/em>
sit m\u00f8de med musikken i Nyk\u00f8bing<\/em><\/p>\n

Som journalist m\u00f8der man kl. 7 og g\u00e5r hjem, n\u00e5r man er 67. Man podes med en rastl\u00f8s uro og vibrerende sporsans, som holder sig l\u00e6nge efter, man har krydset alle rimelige gr\u00e6nser mellem arbejde og privatliv. Derfor dukker jeg nu op som skribent og reporter p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad i 50-\u00e5ret for starten p\u00e5 min elevtid i 1956.<\/p>\n

Baggrunden er, at jeg i 1956 skrev om stiftelsen af jazzklubben i Nyk\u00f8bing. Nu er jeg inviteret til at v\u00e6re journalistisk vagthund ved Royal Garden Clubs jubil\u00e6umsaktiviteter omkring Belle Epoque i den kommende weekend.<\/p>\n

Jeg kom til Nyk\u00f8bing direkte fra min realeksamen i \u00c5rhus og blev indkvarteret i selve bladhuset, som dengang var en markant bygning i midtbyen. Det f\u00f8rste jeg s\u00e5, n\u00e5r jeg om morgenen slog \u00f8jnene op, var to sm\u00e5 og h\u00f8jtsiddende vinduer med hver ni ruder. Imellem dem en urkasse fra gulv til loft og hele rummet fyldt med sindigt tiktak fra t\u00e5rnuret, der fire etager oppe kronede Mors\u00f8 Folkeblads facade mod Lilletorv.
Et um\u00f8bleret loftskammer med skr\u00e5 v\u00e6gge og sparsomt dagslys. Toilettet var to etager nede, og der var ingen adgang til k\u00f8kken og bad.
\u201dHer kan De bo, hr. Heide,\u201d sagde redakt\u00f8r Mads Hansen, da jeg indfandt mig som journalistelev for 50 \u00e5r siden. Og med en m\u00e5nedsl\u00f8n p\u00e5 175 kr. havde jeg ikke r\u00e5d til at sige nej. For den unge, h\u00e5befulde l\u00e6rling p\u00e5 16 \u00e5r var det en fordel, at v\u00e6relset var gratis. For redakt\u00f8ren og bladet var gevinsten, at jeg altid var for h\u00e5nden til forefaldende opgaver \u2013 det var bl.a. hver aften at kontrollere om fjernskriverne havde papir nok til at skrive alle de nyhedsmeddelelser, der indl\u00f8b natten igennem.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig kiksede det. Jeg fik ikke sat ny papirrulle i p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. Rullen satte sig fast, og skriveren hakkede p\u00e5 det samme sted hele natten, s\u00e5 fjernskriveren om morgenen var fyldt med papirkonfetti, farveb\u00e5ndet var \u00f8delagt og ikke et eneste telegram var skrevet ud. Det var det v\u00e6rste. Vi havde ingenting til avisen og ingenting til de morgenfriske maskins\u00e6ttere, der ventede p\u00e5 manuskripter.<\/p>\n

Redakt\u00f8ren opdagede naturligvis skandalen f\u00f8rst. Jeg kom ind p\u00e5 redaktionen kl. 6.45 efter at have hentet bladets posts\u00e6k p\u00e5 posthuset, og han stod i d\u00f8ren til fjernskriverrummet. \u201dHr. Heide, kom lige her,\u201d l\u00f8d det med ildevarslende, kold elskv\u00e6rdighed. Og s\u00e5 blev jeg konfronteret med katastrofen samt med en skideballe af betydelig st\u00f8rrelse indeholdende ikke mindst en trussel om aldrig at kunne g\u00f8re karriere som rigtig journalist.<\/p>\n

F\u00f8rst skulle jeg g\u00f8re rent og f\u00e5 fjernskriveren til at k\u00f8re igen. S\u00e5 skulle jeg med blussende r\u00f8de \u00f8rer ringe til Ritzaus Bureau og Venstrepressens Bureau og bede dem s\u00e5 mindeligt om at sende nattens meddelelser \u00e9n gang til. P\u00e5 de to telegrambureauer i K\u00f8benhavn slog man kors for sig over den t\u00e5belige journalistelev fra Mors, men lovede at sende et magert udvalg af de vigtigste nyheder. Resten m\u00e5tte jeg pr. telefon hente hjem fra venstrebladene i nabobyerne.<\/p>\n

Jyllands-Posten var avisens redning p\u00e5 s\u00e5danne Tycho Brahe-dage. Med flid saksede vi alt, som kunne interessere vore l\u00e6sere, klistrede det p\u00e5 et ark papir og sendte det til s\u00e6tteriet. F\u00f8rst gennemgik redakt\u00f8ren Jyllands-Posten, derefter sm\u00e6kkede han de flagrende rester i hovedet p\u00e5 mig. \u201dSe om der er mere, der kan bruges!\u201d l\u00f8d ordren, og s\u00e5 m\u00e5tte jeg i gang med de s\u00f8rgelige rester, der mest af alt s\u00e5 ud som et g\u00e6kkebrev i vinterstorm. S\u00e5dan en morgen kunne redaktionssekret\u00e6r Brix ikke uden malice meddele:
\u201dUden saks og klister, ingen journalister.\u201d<\/p>\n

Hvorfor gik det galt? M\u00e5ske var jeg kommet for sent hjem til t\u00e5rnv\u00e6relset efter en aften i jazzklubben. Fra de sm\u00e5 gittervinduer i mit kammer kunne jeg se ned p\u00e5 torvet og lige over p\u00e5 Haandv\u00e6rkerforeningen, hvor der var en kommen og g\u00e5en af mange unge. Som journalist ved avisen var jeg indlemmet i en voksenverden, men ung var jeg og tr\u00e6ngte til at v\u00e6re sammen med andre unge. Derfor gik jeg til de musikarrangementer, der var. Og jazzen holdt til i Haandv\u00e6rkerforeningen.<\/p>\n

Mit f\u00f8rste m\u00f8de med jazz var dog i Kino, hvor direkt\u00f8r Gunnar Obel og min kollega, journalist Bent Riis-Olesen havde arrangeret koncert med den amerikanske bluesguitarist Big Bill Broonzy. Det var et tilbud om \u201dnegermusik\u201d, der ikke faldt s\u00e6rligt i morsingboernes smag. De blev v\u00e6k, og arrang\u00f8rerne indkasserede en \u00f8konomisk \u00f8ret\u00e6ve.<\/p>\n

Men min smag for jazz var vakt, og den blev n\u00e6ret ved mange, lange pladeaftner hjemme hos Bent Riis-Olesen og fru Karin i deres lille lejlighed p\u00e5 N\u00f8rrebro. Han havde en pladesamling med mange sj\u00e6ldenheder, og han var en begejstret fort\u00e6ller. Oven i k\u00f8bet lykkedes det ham at overtale mig til at k\u00f8be en plade, som han mente ville blive en stor sj\u00e6ldenhed. Det var Ellington\/Strayhorns udgave af Griegs musik til dramaet \u201dPeer Gynt\u201d. Jeg k\u00f8bte den, sk\u00f8nt jeg hverken havde radio eller grammofon. Pladen st\u00e5r nu hos min yngre bror Svend Heide (Knudsen), der selv er jazzmusiker p\u00e5 banjo og bas. Ogs\u00e5 min anden, nu afd\u00f8de lillebror Niels gjorde sig som musiker p\u00e5 en f\u00f8lsom trompet. Begge var de skolet i FDF i Nyk\u00f8bing, der leverede en stribe gode og is\u00e6r engagerede medlemmer af jazzklubbens husorkester Royal Garden Jazzmen.<\/p>\n

Jazz er godt, men musikalsk kostforagter skal man ikke v\u00e6re. Som bladets udsendte l\u00e6rte jeg orgelmusikken at kende, n\u00e5r Grethe Krogh, senere professor ved musikkonservatoriet, gav koncert i Nyk\u00f8bing Kirke. Jeg blev sendt til kammermusik i musikforeningen, skulle interviewe en operastjerne, der var p\u00e5 sommerbes\u00f8g hos sin familie i Nyk\u00f8bing. Hun var mezzosopran, men i min uvidenhed pr\u00e6senterede jeg hende for l\u00e6serne som \u201dmessingsopran\u201d. Jeg skrev om pop-koncerter med bl.a. Raquel Rastenni og fik sidst, men ikke mindst en stor k\u00e6rlighed til salmer og danske sange fra H\u00f8jskolesangbogen.<\/p>\n

En af mine talrige opgaver var at referere begravelser og m\u00f8der i b\u00e5de missionshuse og forsamlingshuse. Ved disse lejligheder blev der sunget, og sangen gik lige i hjertet p\u00e5 den unge mand. Det samme gjorde de ord, der blev talt. Det var nu ikke lutter guldkorn. Der var slemme sovepiller imellem. Efter en dag, der begyndte kl. 6.30, havde budt p\u00e5 otte timers arbejde p\u00e5 redaktionen, en begravelse og et interview om eftermiddagen, skulle der kraftige udsagn til at holde en truende d\u00f8sighed v\u00e6k. Slemt var det is\u00e6r i det ottekantede forsamlingshus i Galtrup, hvor referent-bordet var p\u00e5 balkonen. En varm, fugtig og landligt krydret atmosf\u00e6re samledes under taget, og det skete, at mine \u00f8jne faldt i. Men mod denne s\u00f8vn fik jeg et godt r\u00e5d af ham, der var journalistelev f\u00f8r mig, tv-manden Vagn Simonsen: \u201dHold altid en blyant i den h\u00e5nd du har under hagen. N\u00e5r du falder i s\u00f8vn, taber du blyanten. S\u00e5 v\u00e5gner du og forts\u00e6tter med at notere. Skidt med det, du ikke fik med. De andre har heller ikke h\u00f8rt det. De sover ogs\u00e5.\u201d<\/p>\n

Ofte synes jeg, at mine tre \u00e5r p\u00e5 Mors var en dannelsesrejse og et h\u00f8jskoleophold, hvor jeg fik noget af den ballast, jeg ikke havde som 16-\u00e5rig realist. Jeg blev ogs\u00e5 stemplet af Janteloven. Du skal ikke tro, du er noget. Og det var jeg heller ikke. Men da jeg forlod Mors\u00f8 Folkeblad efter tre \u00e5r, skrev redakt\u00f8r Mads Hansen trods idelige konflikter og sk\u00e6nderier:
\u201dJeg anbefaler ham gerne og venter ham en god Fremtid som Journalist\u201d.
Og det er jo ikke for sent. Jeg g\u00e5r f\u00f8rst hjem, n\u00e5r jeg bliver 67.<\/p>\n

Fakta:<\/em><\/strong>
Preben Heide, f\u00f8dt 1939 i \u00c5rhus. S\u00f8n af fabrikant Svend B. Heide, der stammede fra Galtrup, hvor hans far grundlagde Heides Maskinfabrik. Preben Heides mor, Karen<\/em>
Knudsen, var gift med bankkasserer Aage Knudsen og boede til sin d\u00f8d i Nyk\u00f8bing. Preben Heide er bror til billedhuggeren Erik Heide, Flade. Efter elevtiden p\u00e5 Mors har PH bl.a. arbejdet for DR-TV, hvor han is\u00e6r blev kendt som studiev\u00e6rt p\u00e5 programmer som Landet Rundt og Dagens Danmark. Fra 1990 har PH arbejdet for TV2 og DR-P1, som tilrettel\u00e6gger af bl.a. kulturprogrammer. Han er ivrig sejler og har skrevet b\u00f8gerne \u201dP\u00e5 strejftogt i Det syddanske \u00d8hav\u201d og \u201dDr\u00f8mmesejlads og forlis\u201d.<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mors\u00f8 Folkeblad 6. august 2006Nybagt elev p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad for 50 \u00e5r siden Preben Heide fort\u00e6ller om sit f\u00f8rste m\u00f8de med livet p\u00e5 redaktionen og sit m\u00f8de med musikken i Nyk\u00f8bingSom journalist m\u00f8der man kl. 7 og g\u00e5r hjem, n\u00e5r Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":729,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-790","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=790"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":791,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/790\/revisions\/791"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/729"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=790"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}