{"id":788,"date":"2016-04-20T12:58:28","date_gmt":"2016-04-20T12:58:28","guid":{"rendered":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=788"},"modified":"2025-02-13T09:00:53","modified_gmt":"2025-02-13T09:00:53","slug":"journalistikken-i-de-elektroniske-medier","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=788","title":{"rendered":"Journalistikken i de elektroniske medier"},"content":{"rendered":"

Journalistikken i de elektroniske medier<\/h3>\n
\n\t

\u00c5rhus Journalistforening 100 \u00e5rs jubil\u00e6um 2015<\/strong>
Af Preben Heide<\/em><\/p>\n

En m\u00f8rk oktoberaften 1979. Rosenkrantzgade i Aarhus ligger stille hen. Foran det gamle Casino-teater holder en af Danmarks Radios store sendevogne parkeret. Bl\u00e5t lys skinner svagt ud gennem vognens tild\u00e6kkede vinduer. L\u00e6gger man \u00f8re til, kan man h\u00f8re tv-producerens kommandoer. Sv\u00e6re bundter af kabler l\u00f8ber fra vognen ind i den gamle teatersal, der nu er ombygget til tv-studie. En direkte tv-udsendelse er i gang. Et par snese tilskuere sidder b\u00e6nket omkring det gr\u00e5 gulv, hvor tre-fire store tv-kameraer retter linserne mod en sofa. Lyset er d\u00e6mpet. Atmosf\u00e6ren sp\u00e6ndt. Tavshed kryber frem fra de mange, t\u00f8vende pauser i det lavm\u00e6lte interview, der er i gang. En lille dreng og hans far sidder over for tv-journalisten for at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvorfor har de skjult sig for drengens mor? Hvorfor flygter de fra myndighederne? Hvad skal der ske i fremtiden? Faderen svarer med lav stemme, og pludselig blander drengen Jon sig i samtalen. \u201dMin mor sl\u00e5r mig, n\u00e5r jeg siger, at jeg hellere vil v\u00e6re sammen med far,\u201d lyder det med sk\u00e6lvende stemme. Er det den 8-\u00e5rige drengs umiddelbare kommentar? Eller er den iscenesat af faderen, der k\u00e6mper for at f\u00e5 for\u00e6ldremyndigheden over drengen?<\/p>\n

Denne lille h\u00e6ndelse i tv-provinsafdelingens store satsning, programmet Kanal 22, der sendes direkte fra studiet i Casino-bygningen, hvor der tidligere var teatersal, st\u00e5r den dag i dag som en af de mere opsigtsv\u00e6kkende journalistiske begivenheder i Provinsafdelingens historie. Vurderingerne sp\u00e6nder fra det mest positive til det mest negative, der kan siges om tv-journalistik for \u00e5ben sk\u00e6rm.
\u201dEn usmagelig fad\u00e6se,\u201d l\u00f8d dommen fra tv-anmelderen Hans Petersen i Aarhuus Stiftstidende dagen efter. \u201dDet var situationssans, da Heide lod drengen sige, hvad han ville,\u201d skrev Rigmor Jessen i sit tv-synspunkt i B.T.<\/p>\n

Emnet i Provinsafdelingens udgave af Kanal 22 \u2013 en times direkte tv med journalistik og underholdning, sendt kl. 22 \u2013 var barnets tarv og papirl\u00f8se f\u00e6dres retssikkerhed. Henning Nielsen og hans 8-\u00e5rige s\u00f8n Jon gav diskussionen k\u00f8d og blod. Jons mor havde p\u00e5 det tidspunkt for\u00e6ldremyndigheden over drengen, men drengen ville v\u00e6re hos faderen, og det var han. Under jorden.
I myndighedernes optik forel\u00e5 der en bortf\u00f8relse. Politiet havde f\u00e5et et tip om, at far og s\u00f8n skulle p\u00e5 direkte, s\u00e5 der blev gjort kort proces. Betjente med hunde omringede studiet, og da udsendelsen var forbi, skred man til anholdelse. Faderen kom i f\u00e6ngsel, drengen blev overladt til de sociale myndigheder og sendt tilbage til sin mor, hvorfra han igen stak af for at v\u00e6re sammen med faderen. Og s\u00e5 gik sagen sin gang i retssystemet. Faderen vandt ved h\u00f8jesteret. Jon-sagen er udf\u00f8rligt beskrevet i Gregers Dirckinck-Holmfelds Danmarkskr\u00f8nike bind 2, side 378-381. Sagen vakte kolossal opsigt \u2013 b\u00e5de dens indhold og den tv-m\u00e6ssige behandling af emnet samt det forhold, at politiet tilsyneladende havde f\u00e5et et tip om, hvor de kunne fange faderen og drengen.<\/p>\n

I en ledende artikel i Dagbladet Information blev indslaget i Kanal 22 betegnet som et journalistik scoop, men programtilrettel\u00e6ggerne Jakob Nielsen, Preben Heide og J\u00f8rgen Koldb\u00e6k blev samtidig betegnet som \u201dpolitiets h\u00e5ndlangere\u201d, fordi de ikke havde givet Jon og hans far den sikkerhed, der l\u00e5 i at optage interviewet p\u00e5 forh\u00e5nd. Faderen var imidlertid helt p\u00e5 det rene med betingelsen - at det var direkte, her-og-nu tv uden redigering, men med st\u00f8rst mulig gennemslagskraft.<\/p>\n

Det var det journalistiske koncept. I andre interviews i serien af Kanal 22-programmer medvirkede en ung mand, der havde taget plejeorlov for at passe sin d\u00f8ende hustru. Hun d\u00f8de samme eftermiddag, men programmets medarbejdere overtalte ham til at stille op direkte. En stofmisbruger kom i studiet med sv\u00e6re abstinenser og lod sig interviewe med koldsveden dryppende fra hele kroppen. En kvinde udsat for voldsom mishandling af sin k\u00e6reste stillede op til live-interview med friske, gule og bl\u00e5 slagm\u00e6rker i ansigtet. K\u00e6resten havde t\u00e6sket hende s\u00f8nder og sammen, da han h\u00f8rte, at hun ville fort\u00e6lle om hans voldshandlinger p\u00e5 tv. Hun gjorde det alligevel.<\/p>\n

At kritikken ikke prellede fuldst\u00e6ndigt af p\u00e5 programmets ansvarlige tilrettel\u00e6ggere fremg\u00e5r af den interne, galgenhumoristiske betegnelse: \u201dKanal 22 \u2013 magasinet for d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse.\u201d<\/p>\n

Den kollegiale kappestrid Aarhus-K\u00f8benhavn<\/strong>
Den knivskarpe vinkling af emnerne og den kompromisl\u00f8se gennemf\u00f8relse af de direkte interviews skal ses i lyset af en kollegial kappestrid mellem Provinsafdelingen og de DR-programafdelinger i K\u00f8benhavn, der i samme sendeplan ogs\u00e5 producerede Kanal 22 med bl.a. det mindev\u00e6rdige makkerpar Gorm og Gregers.<\/p>\n

Kappestrid \u2013 men ikke konkurrence \u2013 havde v\u00e6ret en ledetr\u00e5d i programarbejdet i DR lige fra oprettelsen af den selvst\u00e6ndige provinsafdeling i Aarhus i 1972-73. Men vi skal endnu l\u00e6ngere tilbage for at sige goddag til de f\u00f8rste tv-producere i Aarhus. Fra 1962 til 1973 var DR repr\u00e6senteret i Aarhus med navnkundige programfolk og journalister, der leverede programmer og indslag til bl.a. tv-kulturafdelingen, TV-Avisen og sporten. Den store radio-dokumentarist Christian Kryger skiftede med held fra lyd til billede. Hans interviews med b\u00f8rn vises stadig fra tid til anden. Journalist Erik Svensson gjorde sig bem\u00e6rket med nogle af de f\u00f8rste dybtg\u00e5ende programmer om stofmisbrugere. Tommy Rasmussen og Leif Hjortsh\u00f8j tog i indslag efter indslag i TV-Avisen seri\u00f8st fat p\u00e5 milj\u00f8stoffet, der b\u00f8d sig til med ufortalte skandalehistorier om Cheminova og Grindstedv\u00e6rket. Leif Hjortsh\u00f8j spillede med kynisk virtuositet p\u00e5 seernes f\u00f8lelser og frygt for skadevirkninger p\u00e5 is\u00e6r b\u00f8rnene. \u201dVi skal have kvinderne med,\u201d sagde han, \u201dde t\u00e6nker med livmoderen.\u201d<\/p>\n

\u201dEt flagskib.\u201d S\u00e5ledes betegnede Danmarks Radio meget hurtigt programmet Landet Rundt. Det blev s\u00f8sat som et lille billedtill\u00e6g til TV-Avisen og blev hurtigt til en seer-magnet. Det var fra begyndelsen komponeret som et program med filmede reportager pr\u00e6senteret af en studiev\u00e6rt i Aarhus-studiet. Senere blev det udbygget med studie-interviews og forskellige live-indslag. En af de mest elskede sekvenser var Kort Nyt, som bestod af 5-7 filmindslag med en varighed p\u00e5 hver ca. 45 sekunder. Filmene blev optaget af Danmarks Radios free lance filmkorrespondenter spredt ud over landet. Mest kendt blev Jens Steffensen fra Thisted, der som pilot og selv ejer af adskillige fly, leverede enest\u00e5ende luftbilleder af bl.a. en stor f\u00e6rgeulykke i Skagerrak. Der var mange andre fotokorrespondenter, som leverede ruller med 16 mm stumfilm - i bl.a. Aalborg, Fredericia, Varde, N\u00e6stved og Bornholm. Filmene blev fremkaldt, redigeret og lydbearbejdet i Aarhus. Disse indslag medvirkede i h\u00f8j grad til at seere i hele landet f\u00f8lte, at Landet Rundt var \u201dderes\u201d program. Vi var til stede i stort og sm\u00e5t.<\/p>\n

Men de korte og temmelig n\u00f8gternt registrerende reportager uden s\u00e6rlig kritisk tilgang til samfundet fik ogs\u00e5 tv-anmelderne p\u00e5 de k\u00f8benhavnske dagblade til at ud\u00f8se h\u00e5n, spot og latterligg\u00f8relse over den lille stab p\u00e5 redaktionen Slipvej 1, 8000 Aarhus C.<\/p>\n

    \n
  • \u201dFjernsyn med halm i tr\u00e6skoene\u201d<\/li>\n
  • \u201dAmat\u00f8risme\u201d<\/li>\n
  • \u201dBonder\u00f8vs-fjernsyn\u201d<\/li>\n
  • \u201dMikrofonholderi\u201d<\/li>\n
  • \u201dProvinsialisme\u201d<\/li>\n
  • \u201dDen flinke mikrofon\u201d<\/li>\n<\/ul>\n

    Ingen kunne v\u00e6re i tvivl om, hvad tv-anmelderne - kulturparnassets dikkende lammehaler - mente om det, der blev udsendt fra Aarhus. Det var ikke sendetiden v\u00e6rd.
    Danmarks Radios Provinsafdeling blev skabt for at rette op p\u00e5 det sk\u00e6ve Danmark, p\u00e5 et mediebillede, der i alt for h\u00f8j grad var pr\u00e6get af k\u00f8benhavneri, p\u00e5 at inddrage kulturelle, folkelige og erhvervsm\u00e6ssige milj\u00f8er uden for hovedstadsomr\u00e5det i udsendelsesvirksomheden og \u2013 i det hele taget \u2013 give et billede af Danmark vest for Valby Bakke.<\/p>\n

    Gerhard Nielsen og Jakob Nielsen i spidsen<\/strong>
    Fra 1. april 1973 sejlede flagskibet Landet Rundt i spidsen for en stadig st\u00f8rre og mere imponerende fl\u00e5de under Provinsafdelingens banner og med makkerparret Nielsen & Nielsen p\u00e5 rederikontoret. Den tidligere psykologiprofessor Gerhard Nielsen var som programchef en ukuelig fork\u00e6mper for Provinsafdelingen. Den tidligere politiske reporter p\u00e5 TV-Avisen, Jakob Nielsen, var som n\u00e6stkommanderende i Aarhus en gnistrende inspirator og igangs\u00e6tter. Altid p\u00e5 farten, aldrig i m\u00e5l.<\/p>\n

    Om samme Jakob Nielsen blev det i \u00f8vrigt af kollegaer i dagspressen sagt, da han flyttede til Aarhus, at nu steg intelligensniveauet b\u00e5de i K\u00f8benhavn og Aarhus.<\/p>\n

    Produktionsteknikken i Aarhus blev langsomt udbygget. F\u00f8rst gik vi i farver. Det bet\u00f8d at hele programmet blev optaget p\u00e5 farvefilm. Senere blev afdelingen bestykket med en passende transmissionsvogn, og basen blev flyttet fra det primitive studie i Aarhus\u2019 gamle havneadministration til Casino-teatret. OB-vognen gjorde det ogs\u00e5 muligt at m\u00f8de seerne p\u00e5 hjemmebane og sende live fra lokaliteter uden for Aarhus. Vi lavede Landet Rundt direkte fra Hvide Sande, Odense, Skagen, Aabenraa, en Storeb\u00e6ltsf\u00e6rge p\u00e5 vej fra Kors\u00f8r til Nyborg og mange andre steder.<\/p>\n

    To studiev\u00e6rter kom mere end andre til at pr\u00e6ge programmerne. Journalist Carsten Fischer har skrevet en bog om sine 43 \u00e5r som studiev\u00e6rt p\u00e5 TV, som han kalder \u00f8ret\u00e6verne holdeplads. Heri siger han om Landet Rundt: \u201dPreben Heide med de sk\u00e6ve t\u00e6nder og Ann Nissen med det s\u00f8de, husmoderlige smil talte sig som nogle af de f\u00f8rste ind p\u00e5 seerne med det n\u00e6rv\u00e6rende magasinprogram \u201dLandet Rundt.\u201d P\u00e5 en halv time blev seerne virkelig bragt rundt i landet \u2013 til stort og navnlig sm\u00e5t, men med engagement og forst\u00e5else for medvirkende og seere.\u201d<\/p>\n

    Landet Rundt n\u00e5ede hurtigt meget h\u00f8je seertal. Langt over 1 million seere sad mandag efter mandag og fulgte med i, hvad der skete rundt i landet. Programmet d\u00e6kkede et behov, som ikke tidligere var blevet tilgodeset. Selvf\u00f8lgelig havde medarbejdere fra de k\u00f8benhavnske tv-afdelinger lavet optagelse om steder, mennesker og begivenheder vest for Valby bakke, men de kom som programturister og med \u201den let antropologisk tilgang,\u201d som det blev formuleret af DR\u2019s egne historieskrivere i 2008. Det er nu hverken i tandstilling eller s\u00f8de smil, man finder forklaringen p\u00e5 det skred i opfattelsen af kvalitets-journalistik p\u00e5 tv, som skete i l\u00f8bet af 1970\u2019erne. Der var uforf\u00e6rdet pioner\u00e5nd og en dybtf\u00f8lt lyst til at udfordre en kulturradikal og kystbanesocialistisk tankegang i de itales\u00e6ttende og definerende klasser, som man siger i 2015.<\/p>\n

    Bermuda-trekanten<\/strong>
    Journalisten og kritikeren Claes Kastholm Hansen skrev 4. oktober 1981 i Politiken en stort opsat s\u00f8ndagsartikel om Provinstjenesten, at \u201dden er kommet for at blive.\u201d De mange medarbejdere, den store produktion og det store hus p\u00e5 Olof Palmes All\u00e9 er et tungvejende argument for at beholde afdelingen.
    Decentralisering handler om beton, som provinschef Gerhard Nielsen sagde ti \u00e5r tidligere, da byggeriet af \u201d\u00f8rkenfortet\u201d blev sat i gang af Radior\u00e5det. Claes Kastholm skrev:<\/p>\n

    \u201dDet andet (argument) handler om kulturel egnsudvikling, kulturkamp. Det handler om at pr\u00e6sentere en anden holdning i TV, pr\u00e6get af medarbejdere, der har benene plantet i et milj\u00f8, som er anderledes end storbyens, mere pr\u00e6get af det \u00e5bne land og de sm\u00e5 befolkningsenheder. Som skipperen p\u00e5 Dagens Danmark, Preben Heide, siger det: \u2019Der er en Bermuda-trekant, som dominerer det officielle kulturliv her i landet. Den best\u00e5r af toppen i Gyldendal, Politikens Hus og nogle i Gyngemosen. N\u00e5r vi bev\u00e6ger os ind over den, forsvinder vi simpelthen\u2026\u2019<\/p>\n

    S\u00e5 laver de i stedet en diskret og vittigt underspillet filmreportage om, da den k\u00f8benhavnske kulturelite vovede sig uden for voldene og satte lakskoene p\u00e5 Agers\u00f8 i Store B\u00e6lt som g\u00e6ster i et PR-arrangement om Aalb\u00e6k Jensens nye \u00f8-historie arrangeret af Gyldendal.<\/p>\n

    Og det lykkedes Aarhus-folkene at f\u00e5 skaren af kulturfolk p\u00e5 \u00f8-vandring til at se ud som en gruppe p\u00e5fugle p\u00e5 formiddagstur i en kartoffelmark.\u201d<\/p>\n

    N\u00e6vnes skal ogs\u00e5 to redaktionelle greb. Det ene m\u00e5 tilskrives Gerhard Nielsen. Det er ikke at lade stofomr\u00e5der, men ideer v\u00e6re afg\u00f8rende. Heri ligger en fris\u00e6tning af virkelyst og skabertrang. Hvis du har en god ide til et indslag, s\u00e5 lav det! Det andet greb tilskrives Jakob Nielsen og er at lade en og samme person v\u00e6re redakt\u00f8r og studiev\u00e6rt. Det befordrer et ganske s\u00e6rligt engagement i tilrettel\u00e6ggelse og pr\u00e6sentation. V\u00e6rten br\u00e6nder igennem og kommer ud over kanten. Seerne oplever et personligt n\u00e6rv\u00e6r.
    Provinschefen Gerhard Nielsen var en k\u00e6mpende mand. Fra han satte sig i stolen i 1973 til han sagde op i 1986 var han aldrig i ro. Kreativ, lynende intelligent, skarp og konfrontationss\u00f8gende sloges han for sin afdeling \u2013 ikke mindst for at f\u00e5 den respekt internt i DR\u2019s ledelse, som hans medarbejdere for l\u00e6ngst havde opn\u00e5et hos seerne. En af grundene til at han k\u00f8rte tr\u00e6t til sidst var m\u00e5ske, at han kun i begr\u00e6nset omfang havde sit bagland i orden. Hans indblanding i produktionsm\u00e6ssige detaljer, lydoverv\u00e5gning af arbejdet i studierne, meldinger som \u201dprogramchefen keder sig\u201d og \u201ddet kunne jeg ikke have gjort bedre, men det kunne du\u201d var ikke egnet til at skabe goodwill. Ydermere m\u00e5tte medarbejderne p\u00e5h\u00f8re, at chefen udtrykte sin slet skjulte foragt ved at sige, at han skelnede mellem journalister og journalist-journalister. Den f\u00f8rste kategori \u2013 og det var de f\u00e6rreste \u2013 udm\u00e6rkede sig ved at lave journalistik. Den anden kategori udm\u00e6rkede sig ved at v\u00e6re medlem af journalistforbundet uden at lave journalistik. Her sigtede han f.eks. til musikmanden Leif Wivelsted, en mange\u00e5rige dygtig og afholdt radiov\u00e6rt.<\/p>\n

    Nu til noget helt andet<\/strong>
    Triumviratet John Carlsen, Bo Damgaard og Ole Dreyer sparkede benene v\u00e6k under den slags t\u00e5belige definitioner med en omgang programm\u00e6ssig jiu-jitsu. Det er en kampteknik, der er blid, smidig og f\u00f8jelig og som benytter modstanderens v\u00e6gt frem for sin egen styrke. I 1980 lancerede de en m\u00e5ske-journalistisk serie med titlen \u201dMen nu til noget helt andet\u201d med opdigtede og autentiske eksempler p\u00e5 nyheder fra det ganske land. Formen var quiz, indholdet var kritik vendt mod b\u00e5de samfundet og fordomsfulde seere og udtrykket var venligheden selv, n\u00e5r man bad seerne g\u00e6tte om det var rigtigt eller forkert\u2026<\/p>\n

      \n
    • at kirken havde f\u00e5et udend\u00f8rs gel\u00e6nder med centralvarme<\/li>\n
    • at amtskontoret ikke kunne f\u00e5 fat i sin post f\u00f8r kvinderne var m\u00f8dt p\u00e5 arbejde, eftersom brevspr\u00e6kken sad p\u00e5 af dametoilettet<\/li>\n
    • at det blev forbudt at opdr\u00e6tte \u00f8rreder i bure til s\u00f8s, fordi deres aff\u00f8ring svinede for meget<\/li>\n<\/ul>\n

      Serien nedbr\u00f8d de kendte gr\u00e6nser mellem fup og fakta, mellem journalistik og underholdning og mellem journalister og journalist-journalister. Gerhard Nielsen velsignede det ironisk smilende projekt og gik selv til yderligheder med projektet \u201dTV er Deres,\u201d hvor manden og kvinden fra gaden kunne komme direkte ind i studiet og ytre sig om emner som arbejdsl\u00f8shed og vold. Ingen redigering. Ingen censur. Frit slag \u2013 der bl.a. resulterede i h\u00e5ndgem\u00e6ng i studiet i stedet for debat. Journalisterne var mikrofonholdere, men det gik ikke godt, og projektet blev stoppet. Struktur skal der til og helst gedigent forarbejde og research. V\u00e6rdien af disse klassiske dyder og rugbr\u00f8dsjournalistik blev til fulde demonstreret af journalist Tommy Rasmussen i to dokumentarudsendelser om RF2, en redningsb\u00e5d, der v\u00e6ltede rundt og forliste under dens f\u00f8rste aktion ud for Hirtshals natten til 1. december 1981. Den var st\u00e5et til s\u00f8s for at unds\u00e6tte kutteren \u201dHanne Dorte,\u201d men begge skibe sank. Tragedien kostede seks redningsfolk og tre fiskere livet. Hvordan kunne det ske? Tommy Rasmussen unders\u00f8gte og afsl\u00f8rede, at myndighederne havde ignoreret resultaterne af en k\u00e6ntringspr\u00f8ve, som viste at RF2 ikke var selvoprettende, som den skulle v\u00e6re. Den var ikke s\u00f8dygtig. Udsendelsen vakte forst\u00e5eligt nok stor opsigt og fik dybtg\u00e5ende konsekvenser. Desv\u00e6rre fik Tommy Rasmussen ikke Cavlingprisen for sin udsendelse. Det havde den fortjent. Det ville have vist omverdenen, at der var langt fra kulturparnassets opfattelse af Provinsafdelingen som de harml\u00f8se udsendelsers hjemsted til virkeligheden. Tommy Rasmussen slog h\u00e5rdt, n\u00e5r han endelig slog.<\/p>\n

      Fra Gerhard Nielsen til Anne Marie Dohm<\/strong>
      De fleste af Provinsafdelingens medarbejdere var af den opfattelse, at det ville v\u00e6re ganske naturligt at placere det nye TV2 i Aarhus. Programchefen sagde aldrig offentligt, at han delte den opfattelse, men det var en almindelig mening, at han i 1986 sagde sin stilling op, fordi han ans\u00e5 udviklingsmulighederne i Aarhus for udt\u00f8mte. Men \u2013 for at citere ham selv \u2013 decentralisering handler om beton. Og inden for volde og mure p\u00e5 Olof Palmes All\u00e9 i det nordlige Aarhus trivedes programvirksomheden fortsat. Landet Rundt var blevet lukket, men revitaliseret som Dagens Danmark med en skarpere journalistisk profil. Dagens Danmark d\u00f8de som f\u00f8lge af interne trakasserier. Senere blev det gamle Landet Rundt vakt til live og oven i k\u00f8bet relanceret som et dagligt tilbud ved spisetid. I en \u00e5rsoversigt fra 1989 skriver DR, at flagskibet fortsat er Landet Rundt, som p\u00e5 gode dage har over 1 million seere. Fra \u201990 var titlen Go\u2019aften Danmark. Men TV2\u2019s regionale tv-udsendelser tog med fort\u00e6llelyst og godt hum\u00f8r fat p\u00e5 at afgr\u00e6sse de stepper, der hidtil havde v\u00e6ret provins-fjernsynets enem\u00e6rker. I Aarhus f\u00f8ltes konkurrencen dog ikke p\u00e5g\u00e5ende, da TV2-\u00d8stjylland gik i luften 1. april 1990. Ingen var bange for det nye, regionale tv-tilbud, og det havde de heller ikke grund til, for det var langt hen ad vejen Bambi-tv med vaklende ben p\u00e5 glatis, men i horisonten trak skyerne sammen til en alvorlig gang modvind. I 2015 er Danmarks Radio i Aarhus meget langt fra det selvstyrende hertugd\u00f8mme, som vi kendte i 1970\u2019erne med \u00e9n programansvarlig chef for al radio og tv uden for Hovedstaden. DR har v\u00e6ret gennem den ene struktur\u00e6ndring efter den anden for at tilpasse sig de skiftende mediebilleder \u2013 eller m\u00e5ske rettere sagt: for at pr\u00e6ge dem mest muligt. Stribevis af trofaste medarbejdere er blevet presset ud, \u201dfordi deres kompetenceprofil ikke passer til fremtidens udfordringer.\u201d Chefen i \u00f8rkenfortet er i dag Anne-Marie Dohm, som b\u00e6rer titlen \u201ddirekt\u00f8r for DR Danmark.\u201d Dohm er journalist, tidligere chef for Danmarks Medie- og Journalisth\u00f8jskole i Aarhus og Nordjyske Medier i Aalborg. DR i Aarhus er hoveds\u00e6de for DR Danmark med ca. 600 medarbejdere. En tredjedel arbejder i Aarhus, en tredjedel i K\u00f8benhavn og en tredjedel i regionalradio-distrikterne. Flertallet af medarbejderne i distrikterne producerer regionalradio. Vigtigst er de regionale nyheder, trafikservice og nyhedsindslag til TV-Avisen. I den kloge radio, DR P1, h\u00f8rer man stribevis af reflekterende indslag om kultur og videnskab \u2013 produceret i Aarhus. I \u00f8vrigt synes de journalistiske ambitioner at v\u00e6re sandet til i den smalltalk, der kitter musikfladerne sammen. I Aarhus arbejder ca. 275, og meget markant p\u00e5 sendefladen st\u00e5r livsstilsprogrammerne. Nogle synes at have evigt liv. S\u00f8ren Ryge Petersen var p\u00e5 sk\u00e6rmen f\u00f8rste gang i 1977, og han er der stadig med haveprogrammer og meget andet. K\u00f8benhavnerviddet tog imod ogs\u00e5 ham med en k\u00e6rlig uartighed: \u201dDen talende gummist\u00f8vle.\u201d I det hele taget har det kollegiale milj\u00f8 i betonhuset ved Randersvej fremelsket mange fort\u00e6llere, der b\u00e5de spejler tids\u00e5nden \u00e5rti efter \u00e5rti og lader sk\u00e6rmen udstr\u00e5le nostalgisk tryghed og hygge. Navne som dyreelskeren Poul Thomsen, bonder\u00f8ven Frank Erichsen, handymanden Flemming Leth og naturmennesket og j\u00e6geren J\u00f8rgen Skouboe har gennem mange \u00e5r v\u00e6ret og er ogs\u00e5 i dag en del af det, som DR Danmark i Aarhus tilbyder \u201dkanalejerne\u201d i Danmarks Radio. Nogle afdelinger producerer. Andre sender det ud.<\/p>\n

      Cavlingprisen i skattely<\/strong>
      DR Danmarks stolthed er naturligvis dokumentargruppen, der, som Anne Marie Dohm udtrykker det, er profilskabende. Titler som \u201dPigen, der ikke ville d\u00f8\u201d g\u00e5r ikke tidligt i glemmebogen. Denne pige blev efter et trafikuheld erkl\u00e6ret for hjerned\u00f8d og skulle bruges som organ-reservedele for andre. Men hun var ikke d\u00f8d. Den fad\u00e6se kostede en overl\u00e6ge jobbet. Aarhus producerede ogs\u00e5 \u201d9.Z mod Kina,\u201d som blotlagde en for danske skoler lidet flatterende sammenligning mellem danske og kinesiske skoleb\u00f8rn. Og endelig i 2013 landede Cavlingprisen igen i Aarhus. Jyllands-Posten havde indtil da haft n\u00e6sten monopol p\u00e5 den omkostningstunge, dybdeborende og t\u00e5lmodige journalistik. Modtagerne var Jeppe G\u00e5rdboe, Frederik Brun Madsen, S\u00f8ren Kristensen, Michael Klint og Steen Jensen fra DR Dokumentar, der sidder i Aarhus. Fire af de h\u00e6drede har dog deres daglige arbejdsplads i K\u00f8benhavn. De stod bag dokumentarserien \u201dI skattely\u201d, som blev sendt i efter\u00e5ret 2013 p\u00e5 DR1. I serien gik Jeppe G\u00e5rdboe blandt andet undercover som forretningsmand for at afsl\u00f8re flere bankers tvivlsomme moral.<\/p>\n

      Jeppe G\u00e5rdboe foregav, at han havde opfundet en app, som han havde tjent millioner p\u00e5. Derfor spurgte han en r\u00e6kke danske banker til r\u00e5ds om, hvad han skulle g\u00f8re med pengene og blev i flere tilf\u00e6lde opfordret til at ops\u00f8ge skattely. Han fik desuden masser af r\u00e5d til, hvordan han skulle gribe anbringelsen af penge i skattely an rent praktisk. Samtalerne blev dokumenteret med skjult kamera og f\u00f8rte efter visningen af programmerne til stor debat om de finansielle institutioners moral. \"Serien er i indhold - formidling \u2013 og form \u2013 af international klasse. Og med serien bliver en stolt tradition for unders\u00f8gende velfortalt journalistik b\u00e5ret ind i fremtiden. Det er modigt, det er grundigt, og det er i sin form fremadskuende. I er kommet bag kulisserne i en ellers lukket verden,\" sagde Cavling-formand Kirsten Pilg\u00e5rd i sin tale til \u00e5rets Cavling-modtagerne.<\/p>\n

      Kabelsl\u00e6ber eller programmedarbejder<\/strong>
      Journalisterne p\u00e5 alle arbejdspladser oplever, at der stilles helt nye krav til dem. De skal producere deres stof til mange platforme. Rent praktisk betyder det bl.a., at de skal versionere deres historier, hvad enten det er i ord eller billeder til internettets hjemmeside. I Aarhus producerer DR fortsat til det gammeldags fjernsyn, hvor udsendelserne kommer, n\u00e5r de kommer, og hvor det er \u00e6rgerligt, hvis man som seer kommer for sent. Det er fjernsyn med stort \u201dF,\u201d som Anne Marie Dohm siger.<\/p>\n

      Men flere og flere seere foretr\u00e6kker at se fjernsyn \u201don demand\u201d p\u00e5 deres pc eller tablet, og det er platforme, der ikke appellerer til at man sidder 30 eller 40 minutter med n\u00e6sen i sk\u00e6rmen. Det skal g\u00e5 v\u00e6sentligt hurtigere, og derfor stilles der nu krav om at udvikle nye fort\u00e6lleformer. Ellers d\u00f8r den klassiske journalistik p\u00e5 grund af kedsomhed. I dag er seeren sin egen programchef, og han har det ligesom salig Gerhard Nielsen, der meddelte, at \u201dprogramchefen keder sig.\u201d Svaret p\u00e5 kedsomhed er at finde noget andet. Der er rigeligt at v\u00e6lge imellem.<\/p>\n

      Danmarks Radios afdeling for intern undervisning og uddannelse udviklede i begyndelsen af 1980\u2019erne et omfattende undervisningsprogram, der skulle omfatte alle firmaets medarbejdere. Navnet var TV-Sum, der st\u00e5r for TV som udtryksmiddel. Form\u00e5let var at h\u00f8jne kvaliteten af udsendelserne bl.a. ved at bevidstg\u00f8re medarbejderne om begreber som ide, indhold, form og udtryk. Man blev i stand til at analysere sine egne produktioner og arbejde meget bevidst med sine virkemidler. Stort set alle medarbejdere i produktionen gennemgik denne undervisning under ledelse af den senere dramachef, Ingolf Gabold.<\/p>\n

      Et af slagordene, der opstod omkring TV-Sum var \u201dalle er programmedarbejdere.\u201d Det skal forst\u00e5s s\u00e5dan, at fotograf, lydtekniker, regiss\u00f8r, assistent og rekvisit\u00f8r m.fl. alle har v\u00e6sentlig betydning for det f\u00e6rdige resultat, og alle i en produktion kan og b\u00f8r tage ejerskab til det f\u00e6rdige resultat. I Danmarks Radio var et produktionshold strengt hierarkisk opbygget med journalisten (programmedarbejderen) i toppen og produktionsassistenten (kabelsl\u00e6beren) i bunden. Kernen i den nye t\u00e6nkning var, at produktionen skulle nyde godt af ideer og kreativitet hos alle, og at ingen stod for lavt i rangf\u00f8lgen til at s\u00e6tte pr\u00e6g p\u00e5 resultatet. Et eksempel er radiomanden Nis Boesdal, der startede sin karriere i DR med at male hvide striber til parkeringsb\u00e5sene i Aarhus og i dag \u2013 takket v\u00e6re fris\u00e6tningen af hans kreativitet \u2013 er en af de mest skattede programv\u00e6rter p\u00e5 DAB-kanalen DR5.<\/p>\n

      Men s\u00e5 l\u00e6nge medarbejderne var sp\u00e6rret inde i stive fagforeningssystemer med skarpe faggr\u00e6nser mellem medlemmer af Dansk Journalistforbund og Dansk Metal var det beskedne resultater, der kunne opn\u00e5s. En \u201dsmed\u201d var en \u201dsmed\u201d og ve den fotograf eller journalist, der tillod sig at betjene hans b\u00e5ndoptager. Lyd var smedenes arbejde. Basta!<\/p>\n

      Med TV2\u2019 oprettelse blev der takket v\u00e6re den vision\u00e6re J\u00f8rgen Schleimann indf\u00f8rt enhedsoverenskomst. Alle medarbejdere p\u00e5 TV2 er medlem af Dansk Journalistforbund. Det betyder ikke, at alle er journalister eller \u201djournalist-journalister,\u201d som provinschefen udtrykte det. Fagligheden og kompetenceforskellene lever heldigvis endnu, men der er ingen formelle hindringer for at bev\u00e6ge sig fra kabelsl\u00e6beri til programtilrettel\u00e6ggelse eller selv ene mand st\u00e5 for det hele. Den mange\u00e5rige studiev\u00e6rt og reporter p\u00e5 TV2\/\u00d8stjylland, S\u00f8s Kjeldsen arbejder nu bl.a. som VJ, alts\u00e5 video-journalist. Hun laver programmer kun med sig selv, et kamera og en mikrofon. Det kan hun takket v\u00e6re en fleksibel overenskomst og en teknisk udvikling, der har gjort udstyret lettere, mere betjeningsvenligt og \u201didiotsikkert\u201d. En af de f\u00f8rste til at arbejde som VJ var Jack Fridtjof. Han var grundl\u00e6gger af den f\u00f8rste lokale tv-station i Aarhus, og fra begyndelsen af 1980\u2019erne var han til stede overalt i byen, hvor der var et emne at filme, altid ene mand. Kollegaerne fra Danmarks Radio s\u00e5 med undren p\u00e5 dette f\u00e6nomen, n\u00e5r de selv rykkede i marken med et hold best\u00e5ende af 5-6 medarbejdere: journalist, producerassistent, fotograf, fotografmedhj\u00e6lper, lydmand og regiss\u00f8r.<\/p>\n

      TV2\/\u00d8stjylland<\/strong>
      Fra 1999 har TV2\/\u00d8stjylland v\u00e6ret en del af det \u00e5rhusianske mediebillede. Den regionale tv-station begyndte sin virksomhed i 1990 med hovedkontor i Randers. Den f\u00f8rste direkt\u00f8r, Erling Bundg\u00e5rd, som indtil bestyrelsen for TV2\/\u00d8stjylland ansatte ham, havde lavet underholdningsprogrammer for Danmarks Radio, samlede en stab p\u00e5 ca. 30 medarbejdere omkring sig. Det var mest nye og upr\u00f8vede folk, hvis talent og erfaring ikke stod m\u00e5l med ambitionerne, men takket v\u00e6re en lille kerne af tidligere DR-medarbejdere i program, teknik og administration kom stationen helskindet gennem de f\u00f8rste l\u00e6re\u00e5r og er i dag, 25 \u00e5r efter det f\u00f8rste \u201dGodaften \u00d8stjylland\u201d lige s\u00e5 professionel som alle andre. I 1999 flyttede TV2\/\u00d8stjylland til et nybygget mediehus i Aarhus nord kun 300 meter3 km fra DR\u2019s domicil, og fra 2000 har Peter Kramer v\u00e6ret direkt\u00f8r. Kramer har haft en klassisk karriere som nyhedsjournalist, der i 1990\u2019erne kulminerede med jobbet som redaktionschef p\u00e5 TV2-nyhederne i Odense. Mange s\u00e5 ham som garant for en skarp, journalistisk profil, og et blik p\u00e5 TV2\/\u00d8stjyllands \u201dWall of Fame\u201d bekr\u00e6fter, at linjen med dokumentarprogrammer, der blev lagt i slutningen af 90\u2019erne, ikke alene er fastholdt, men udbygget. \u201dForliset i Kattegat\u201d, \u201dH\u00f8jbjergmordet\u201d, \u201dAsylb\u00f8rn\u201d og \u201dEr du mors lille dreng\u201d er nogle af de programtitler, der huskes bedst. Nogle er sendt p\u00e5 TV2\/\u00d8stjyllands egen flade, andre p\u00e5 TV2, og her fungerer TV2\/\u00d8stjylland som eksternt produktionsselskab. Direkt\u00f8r Peter Kramer er af den opfattelse, at \u201dAsylb\u00f8rn\u201d burde have haft Cavlingprisen. Udsendelsen blev k\u00e5ret som \u00e5rets dokumentarprogram i 2006.<\/p>\n

      Fjernsyn med f\u00f8lelse<\/strong>
      Dokumentaristen Lars H\u00f8j og hans skiftende makkere har ogs\u00e5 flere indf\u00f8lte og gribende beretninger fra hverdagens Danmark p\u00e5 deres cv. Lars H\u00f8j er i dag leder af det selvst\u00e6ndige produktionsselskab Dokumentarkompagniet i Aarhus. Det har ligesom adskillige andre produceret til TV2\/Danmark. \u201dMed b\u00f8rnene som v\u00e5ben\u201d og \u201dStop nu krigen, mor og far\u201d er to af de i 2014-15 aktuelle titler fra Dokumentarkompagniet.
      Firmaet pr\u00e6senterer sig selv med disse ord:
      Det er vores m\u00e5l at fort\u00e6lle om v\u00e6sentlige kritisable samfundsforhold og st\u00e6rke personlige sk\u00e6bnehistorier. Historierne skal engagere mange seere og skabe debat \u2013 eller rykke p\u00e5 fordomme \u2013 enten i samfundet eller i sofaen derhjemme. Vi producerer udelukkende programmer af h\u00f8j teknisk kvalitet, og vi vil gerne overraske i form og fort\u00e6lling. Dokumentarkompagniet blev grundlagt i 2008 af producent Lars H\u00f8j. I dag har vi base i Aarhus midtby og har tilknyttet flere af Danmarks dygtigste visuelle fort\u00e6llere. Holdet bag dokumentarprogrammerne t\u00e6ller omkring 20 medarbejdere i alt.<\/p>\n

      TV2\/\u00d8stjylland er licensfinansieret ligesom Danmarks Radio, har et budget p\u00e5 ca. 70 mill. kr. og besk\u00e6ftiger ca. 70 medarbejdere. H\u00f8jeste prioritet er de regionale nyhedsudsendelser, derefter webredaktionen, den regionale sendeflade uden for nyhedsvinduerne og endelig leverancer til TV2 Danmark. Sp\u00f8rger man seerne, hvad de synes om, vil mange n\u00e6vne serien \u201dKurt kom forbi\u201d hvor reporteren Kurt Leth m\u00f8der store og sm\u00e5 i ligefremme hverdagssamtaler. Han har skabt en talem\u00e5de: \u201dN\u00e5, hvad s\u00e5?\u201d Kurt Leth havde premiere p\u00e5 serien i 1993, og i TV2\/\u00d8stjyllands jubil\u00e6ums\u00e5r 2015 l\u00f8ber den stadig.<\/p>\n

      N\u00e5r en reporter fra TV2\/\u00d8stjylland rykker ud for at d\u00e6kke en historie, f\u00e5r han en lille huskeseddel p\u00e5 st\u00f8rrelse med et visitkort, hvorp\u00e5 der st\u00e5r:
      \u201dStop! Har du husket
      \u2026en spib?
      \u2026et anslag?
      \u2026en ide til form?
      \u2026en overraskelse?
      \u2026udtoning?\u201d<\/p>\n

      Denne arbejdsvejledning for unge reportere er en direkte f\u00f8lge af Ingolf Gabolds TV-Sum, der ikke kun har pr\u00e6get Danmarks Radio, men ogs\u00e5 TV2.<\/p>\n

      Disse betragtninger over og erindringer om journalistikken i de elektroniske medier i Aarhus begynder med beretningen om en familie, der er splittet, og om to for\u00e6ldre, der er i krig om deres barn. Vi skriver 1978, og politikerne lover p\u00e5 den givne baggrund, at nu skal det v\u00e6re slut med disse stridigheder, og at barnets tarv skal v\u00e6re afg\u00f8rende. Dokumentarkompagniet (Lars H\u00f8j & Co.) tager samme emne op 35 \u00e5r senere med serier om for\u00e6ldre, der bruger b\u00f8rnene som v\u00e5ben, og som er i regul\u00e6r krig med hinanden. Er der sket en positiv udvikling? Nej, der er ikke sket fremskridt overhovedet. Er der til geng\u00e6ld sket fremskridt i journalistikken? Der er i hvert fald ske en \u00e6ndring. I gamle dage var vi interesseret i, at vores historie skulle blive \u201den kioskbasker\u201d. Kanal 22 var bl.a. af den grund meget kontant og h\u00e5rdtsl\u00e5ende, og en seer i dag ville savne medf\u00f8lelse med de medvirkende, som vi med et afstumpet udtryk kaldte \u201dinterview-ofre.\u201d
      Da provinsafdelingen blev oprettet i 1970\u2019erne var der kun \u00e9n tv-kanal, og seerne i S\u00f8nderjylland kunne se tysk tv. I \u00d8stdanmark kunne man foruden Danmark se Sverige. I dag har hovedparten af seerne adgang til snesevis af tv-kanaler. Det f\u00f8rer i stort omfang med sig, at vi kopierer hinandens succeser, men ogs\u00e5 at vi l\u00e6gger den st\u00f8rste v\u00e6gt p\u00e5, at seerne har identifikationsmuligheder med de medvirkende eller med problemstillingerne. De skal gerne kunne opleve et \u201dgodt det ikke er mig\u201d eller et \u201ddet kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re mig.\u201d TV2\/\u00d8stjylland udgiver hvert \u00e5r en public service redeg\u00f8relse. Dens titel var i 2013 \u201dN\u00e6r og n\u00f8dvendig,\u201d og den formulering rummer den udfordring, som vores dages tv-journalister st\u00e5r over for. Det n\u00e6re er identifikationen. Det n\u00f8dvendige er nyhedsd\u00e6kningen, og som tv-journalisten S\u00f8s Kjeldsen siger: \u201dDen letanvendelige teknik frig\u00f8r tid og kr\u00e6fter til kreativt arbejde, men baner ogs\u00e5 vejen for en nyheds-tsunami.\u201d<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      \u00c5rhus Journalistforening 100 \u00e5rs jubil\u00e6um 2015 Af Preben HeideEn m\u00f8rk oktoberaften 1979. Rosenkrantzgade i Aarhus ligger stille hen. Foran det gamle Casino-teater holder en af Danmarks Radios store sendevogne parkeret. Bl\u00e5t lys skinner svagt ud gennem vognens tild\u00e6kkede vinduer. L\u00e6gger Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":729,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-788","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/788","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=788"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/788\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":789,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/788\/revisions\/789"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/729"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=788"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}