{"id":743,"date":"2016-04-20T10:54:55","date_gmt":"2016-04-20T10:54:55","guid":{"rendered":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=743"},"modified":"2025-02-13T09:01:12","modified_gmt":"2025-02-13T09:01:12","slug":"aarsskriftet-jul-paa-mors-2006","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=743","title":{"rendered":"Min elevtid p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad 1956-1959 fra \u00e5rsskriftet Jul p\u00e5 Mors 2006"},"content":{"rendered":"

Journalistelev p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad for 50 \u00e5r siden<\/h3>\n
\n\t

Preben Heide fort\u00e6ller om sit f\u00f8rste m\u00f8de med livet p\u00e5 redaktionen og sin l\u00e6retid som journalistelev 1956-59
<\/em>
Det var et br\u00e6ndende \u00f8nske, der gik i opfyldelse, da jeg i vinteren 1956 modtog et brev fra redakt\u00f8r Mads Hansen p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad, hvori han meddelte, at jeg kunne tiltr\u00e6de som elev p\u00e5 avisen den 1. april. Pladsen ville blive ledig efter hr. Simonsen (den senere s\u00e5 kendte tv-journalist Vagn Simonsen). Han havde v\u00e6ret elev i tre \u00e5r og var nu udl\u00e6rt. Jeg var 16 \u00e5r og kom til Nyk\u00f8bing direkte fra min realeksamen p\u00e5 Vestergaardsskolen i Viby ved \u00c5rhus. N\u00e5r det blev Mors\u00f8 Folkeblad, skyldtes det ikke mindst, at min familie var kendt p\u00e5 \u00f8en, og formodentlig at jeg havde en onkel, gdr. Andreas Ringgaard fra Torp, der var medlem af bladets bestyrelse. Min mor, Karen Knudsen, boede i Nyk\u00f8bing og var gift med bankkasserer i Morslands Folkebank, Aage Knudsen.<\/p>\n

Jeg blev indkvarteret i selve bladhuset, som dengang var en markant bygning p\u00e5 Lilletorv. I nederste etage boede Morslands Folkebank, p\u00e5 1. sal s\u00e5vel bladets ekspedition som redaktionen, p\u00e5 2. sal l\u00e5 redakt\u00f8rens privatbolig og p\u00e5 3. sal under taget var der bl.a. et kammer, der kunne bruges til bolig. Der skulle jeg bo. M\u00f8bleringen bestod af et bord, en stol og en gammel divan. Det f\u00f8rste jeg s\u00e5, n\u00e5r jeg om morgenen slog \u00f8jnene op, var to sm\u00e5 og h\u00f8jtsiddende vinduer med hver ni ruder. Imellem dem stod en urkasse fra gulv til loft og fyldte rummet med sindigt tik-tak fra t\u00e5rnuret, der fire etager oppe kronede Mors\u00f8 Folkeblads facade mod Lilletorv. Et loftskammer med skr\u00e5 v\u00e6gge og sparsomt dagslys. Toilettet var to etager nede, og der var ingen adgang til k\u00f8kken og bad.<\/p>\n

\u201dHer kan De bo, hr. Heide,\u201d sagde redakt\u00f8r Mads Hansen, da jeg indfandt mig, og med en m\u00e5nedsl\u00f8n p\u00e5 175 kr. havde jeg ikke r\u00e5d til at sige nej. For en ung, h\u00e5befuld l\u00e6rling p\u00e5 16 \u00e5r var det en fordel, at v\u00e6relset var gratis. For redakt\u00f8ren og bladet var gevinsten, at jeg altid var for h\u00e5nden til forefaldende opgaver; det var bl.a. hver aften at kontrollere om fjernskriverne havde papir nok til at printe alle de nyhedsmeddelelser, der indl\u00f8b natten igennem.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig kiksede det. Jeg fik ikke altid sat ny papirrulle i p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. Papiret satte sig fast, og skriveren hakkede p\u00e5 det samme sted hele natten, s\u00e5 fjernskriveren om morgenen var fyldt med papirkonfetti, farveb\u00e5ndet var \u00f8delagt og ikke et eneste telegram var skrevet ud. Det var det v\u00e6rste. Vi havde ingenting til avisen og ingenting til de morgenfriske typografer og maskins\u00e6ttere, der ventede p\u00e5 manuskripter. Redakt\u00f8ren opdagede naturligvis skandalen. Jeg kom ind p\u00e5 redaktionen kl. 6.45 efter at have hentet bladets posts\u00e6k p\u00e5 posthuset, og han stod i d\u00f8ren til fjernskriverrummet.<\/p>\n

\u201dHr. Heide, kom lige her,\u201d l\u00f8d det med ildevarslende, kold elskv\u00e6rdighed. Og s\u00e5 blev jeg konfronteret med katastrofen samt med en skideballe af betydelig st\u00f8rrelse indeholdende ikke mindst en trussel om aldrig at kunne g\u00f8re karriere som rigtig journalist.<\/p>\n

F\u00f8rst skulle jeg g\u00f8re rent og f\u00e5 fjernskriveren til at k\u00f8re igen. S\u00e5 skulle jeg med blussende r\u00f8de \u00f8rer ringe til Ritzaus Bureau og Venstrepressens Bureau og bede dem s\u00e5 mindeligt om at sende nattens meddelelser \u00e9n gang til. P\u00e5 de to telegrambureauer i K\u00f8benhavn slog man kors for sig over den
t\u00e5belige journalistelev fra Mors, men lovede at sende et magert sammendrag af de vigtigste nyheder. Resten m\u00e5tte jeg pr. telefon hente hjem fra Skive Venstreblad og Thisted Amts Dagblad.<\/p>\n

Jyllands-Posten var avisens redning p\u00e5 s\u00e5danne Tycho Brahe-dage. Med flid saksede vi alt, som kunne interessere vore l\u00e6sere, klistrede det p\u00e5 papirark og sendte det til s\u00e6tteriet. F\u00f8rst gennemgik redakt\u00f8ren Jyllands-Posten, derefter sm\u00e6kkede han den maltrakterede avis ned p\u00e5 mit skrivebord.<\/p>\n

\u201dSe om der er mere, der kan bruges!\u201d l\u00f8d ordren, og s\u00e5 m\u00e5tte jeg i gang med de s\u00f8rgelige rester, der mest af alt s\u00e5 ud som et g\u00e6kkebrev i vinterstorm. S\u00e5dan en morgen kunne redaktionssekret\u00e6r Brix ikke uden malice meddele:
\u201dUden saks og klister, ingen journalister.\u201d
Hvorfor gik det galt? M\u00e5ske var jeg kommet for sent hjem til t\u00e5rnv\u00e6relset efter en aften i jazzklubben. Fra de sm\u00e5 gittervinduer i mit kammer kunne jeg se ned p\u00e5 torvet og lige over p\u00e5 Haandv\u00e6rkerforeningen, hvor der var en kommen og g\u00e5en af mange unge. Som journalist ved avisen var jeg \u2013 alt for tidligt - indlemmet i en voksenverden, men ung var jeg og tr\u00e6ngte til at v\u00e6re sammen med andre unge. Derfor gik jeg til de musikarrangementer, der var. Og jazzen holdt til i Haandv\u00e6rkerforeningen.<\/p>\n

Mit f\u00f8rste m\u00f8de med jazz var dog i Kino, hvor direkt\u00f8r Gunnar Obel og min kollega, journalist Bent Riis-Olesen havde arrangeret koncert med den amerikanske bluesguitarist Big Bill Broonzy. Det var et tilbud om \u201dnegermusik\u201d, der ikke faldt s\u00e6rligt i morsingboernes smag. De blev v\u00e6k, og arrang\u00f8rerne indkasserede en \u00f8konomisk \u00f8ret\u00e6ve.<\/p>\n

Men min smag for jazz var vakt, og den blev n\u00e6ret ved mange, lange pladeaftner hjemme hos Bent Riis-Olesen og fru Karin i deres lille lejlighed p\u00e5 N\u00f8rrebro. Ikke mindst ville jeg gerne komme, n\u00e5r Karin havde bes\u00f8g af sin k\u00f8nne s\u00f8ster, Jytte. Riis-Olesen havde en pladesamling med mange sj\u00e6ldenheder, og han var en begejstret fort\u00e6ller. Oven i k\u00f8bet lykkedes det ham at overtale mig til at k\u00f8be en plade, som han mente ville blive en stor sj\u00e6ldenhed. Det var Ellington\/Strayhorns udgave af Griegs musik til dramaet \u201dPeer Gynt\u201d. Jeg k\u00f8bte den, sk\u00f8nt jeg hverken havde radio eller grammofon. Pladen st\u00e5r nu hos min yngre bror Svend Heide (Knudsen), der selv er jazzmusiker p\u00e5 banjo og bas. Ogs\u00e5 min anden, nu afd\u00f8de lillebror Niels gjorde sig som musiker p\u00e5 en f\u00f8lsom trompet. Begge var de skolet i FDF i Nyk\u00f8bing, der leverede en stribe gode og is\u00e6r engagerede medlemmer af jazzklubbens husorkester Royal Garden Jazzmen.<\/p>\n

En arbejdsdag for en journalistelev kunne se nogenlunde s\u00e5dan ud: M\u00f8de kl. 6.30 og hente dagens post p\u00e5 postkontoret. Derefter gennempl\u00f8je g\u00e5rsdagens aviser for at finde stof af interesse, l\u00e6se pressemeddelelser, f\u00f8re redaktionens begivenheds-kalender, pr. telefon tjekke hos Falck, Zonen og politiet, om der i nattens l\u00f8b var sket noget, som skulle omtales, og m\u00e5ske referere fra et retsm\u00f8de. Formiddagen sluttede med korrekturl\u00e6sning, og ved 12-tiden var der en halv times spisepause. Jeg spiste som regel p\u00e5 pensionat hos fru S\u00f8e (journalist, redakt\u00f8r og h\u00f8jskoleforstander Poul-Erik S\u00f8es mor), p\u00e5 Hotel Hamlet eller p\u00e5 \u201dLimfjorden\u201d.
F\u00f8r kl. 13 var jeg tilbage p\u00e5 redaktionen, og n\u00e5r trykkemaskinen i teknisk afdeling ud mod Jernbanegade begyndte at k\u00f8re, var det tid til at g\u00e5 i gang med eftermiddagens g\u00f8rem\u00e5l. Det kunne f.eks. v\u00e6re at referere fra en begravelse. Begravelsesomtaler blev anset for at v\u00e6re godt stof, s\u00e5 jeg blev sendt i kirken eller kapellet for at skrive en omtale. Hvis det var en kendt person,
der skulle begraves, var det vigtigt at f\u00e5 noteret, hvilke foreninger, organisationer eller myndigheder, der havde sendt kranse og blomster.<\/p>\n

P\u00e5 vej hjem til redaktionen, kunne der stoppes et lille interview ind imellem. Det kunne v\u00e6re med en fisker, der havde f\u00e5et en ny kutter, med en erhvervsdrivende, der havde moderniseret sin butik eller med en VW-forhandler, der var blevet h\u00e6dret for sit store salg af biler. Som bladets udsendte l\u00e6rte jeg orgelmusikken at kende, n\u00e5r Grethe Krogh, senere professor ved musikkonservatoriet, gav koncert i Nyk\u00f8bing Kirke. Jeg blev sendt til kammermusik i musikforeningen, og skulle en gang interviewe en operasangerinde, der var p\u00e5 sommerbes\u00f8g hos sin familie i Nyk\u00f8bing. Hun var mezzosopran, men i min uvidenhed pr\u00e6senterede jeg hende for l\u00e6serne som \u201dmessingsopran\u201d. Jeg skrev om pop-koncerter med bl.a. Raquel Rastenni og fik sidst, men ikke mindst en stor k\u00e6rlighed til salmer og danske sange fra H\u00f8jskolesangbogen.<\/p>\n

En af mine talrige opgaver var at referere fra m\u00f8der i b\u00e5de missionshuse og forsamlingshuse. Ved disse lejligheder blev der sunget, og sangen gik lige i hjertet p\u00e5 mig. Det samme gjorde de ord, der blev talt. Det var nu ikke lutter guldkorn. Der var slemme sovepiller imellem. Efter en dag, der begyndte kl. 6.30 og havde budt p\u00e5 otte timers arbejde p\u00e5 redaktionen, en begravelse og et interview om eftermiddagen, skulle der kraftige udsagn til at holde en truende d\u00f8sighed v\u00e6k. Slemt var det is\u00e6r i det ottekantede forsamlingshus i Galtrup, hvor referent-bordet var p\u00e5 balkonen. En varm, fugtig og landligt krydret atmosf\u00e6re samledes under taget, og det skete, at mine \u00f8jne faldt i. Men mod denne s\u00f8vn fik jeg et godt r\u00e5d af ham, der var journalistelev f\u00f8r mig, tv-manden Vagn Simonsen: \u201dHold altid en blyant i den h\u00e5nd, du har under hagen. Hvis du falder i s\u00f8vn, taber du blyanten. S\u00e5 v\u00e5gner du og forts\u00e6tter med at notere. Skidt med det, du ikke f\u00e5r det hele med. De andre har heller ikke h\u00f8rt det. De sover ogs\u00e5.\u201d<\/p>\n

Vi f\u00e6rdedes p\u00e5 \u00f8en rundt med rutebilerne, hvortil vi havde frikort, p\u00e5 lejet knallert eller ved sj\u00e6ldne lejligheder i vognmand Becks taxa. En aften skulle jeg til et m\u00f8de i Sundby Forsamlingshus. Jeg faldt i s\u00f8vn i rutebilen og v\u00e5gnede ved at chauff\u00f8ren ruskede i mig. Vi var kommet til Thisted, og der var en time til bussen gik tilbage til Mors, s\u00e5 jeg kom ikke til m\u00f8det. Heldigvis blev jeg reddet af l\u00e6reren, der var formand for foredragsforeningen. Han indtelefonerede et referat til mig f\u00f8r han skulle i skole n\u00e6ste dag.<\/p>\n

Af mine kolleger p\u00e5 redaktionen har jeg n\u00e6vnt Bent Riis-Olesen, men det var redaktionssekret\u00e6r Jon Brix, der som min n\u00e6rmeste foresatte og vejleder, skulle lave en journalist ud af en umoden og forvirret ung mand. Det var en opgave, han ikke viede mange kr\u00e6fter. Mit indtryk var, at han pr\u00f8vede at holde lav profil og undg\u00e5 konflikter med den koleriske og hum\u00f8rsyge redakt\u00f8r Mads Hansen. Et faktotum p\u00e5 redaktionen var redakt\u00f8r S\u00f8rensen. Han skrev navnestoffet, men kaldte sig redakt\u00f8r, fordi han havde v\u00e6ret redakt\u00f8r af den konservative Mors\u00f8 Avis. Redakt\u00f8r S\u00f8rensen kendte Gud og hver mand p\u00e5 Mors og var med sit personkendskab en uvurderlig st\u00f8tte.<\/p>\n

Den, der kom til at betyde mest, var journalistelev J\u00f8rgen Holst-J\u00f8rgensen, kollega p\u00e5 den socialdemokratiske avis Aften-Posten, der havde lokalredaktion i Vestergade. Vi havde truffet hinanden mange gange som referenter ved forskellige m\u00f8der og etablere hurtigt et uformelt samarbejde, der gik ud p\u00e5 at vi lettede vores arbejdsbyrde ved at dele stof imellem os. Vi beh\u00f8vede ikke begge to at sidde til ukontroversielle arrangementer, s\u00e5 J\u00f8rgen tog fagforeningerne, jeg tog landbruget og erhvervslivet og s\u00e5 skrev vi de korte referater i to versioner: \u00e9n til Folkebladet, en anden til \u201dPosten\u201d. J\u00f8rgen Holst-J\u00f8rgensen var en klog og
t\u00e6nksom ung mand, der \u00e5bnede mine \u00f8jne for litteratur, filosofi og politisk t\u00e6nkning. En overgang var vi s\u00e5 t\u00e6t forbundne, at vi lejede et sommerhus p\u00e5 Refshammer til f\u00e6lles bolig en vinter igennem. Dermed var det slut med at bo i Folkebladets t\u00e5rnkammer og slut med fru redakt\u00f8r Mads Hansens overv\u00e5gning af min g\u00f8ren og laden. Hendes falkeblik havde p\u00e5 et tidspunkt spottet, at jeg af og til havde bes\u00f8g af en pige p\u00e5 mit kammer. Det foranledigede hende til i en klumme i avisen at skrive om s\u00e6dernes forfald og om pigerne, der \u201dsom logrende t\u00e6ver ventede p\u00e5 den unge mand neden for hans vinduer\u201d. Den bem\u00e6rkning fik b\u00e6gret til at flyde over, og jeg flyttede.<\/p>\n

Set i bakspejlet var forholdene var primitive. Vi havde ingen fotograf og brugte kun de billeder, vi fik tilsendt trykklare fra Pressens Illustration-Bureau. Vi modtog nyhedsmeddelelser fra Venstres Pressebureau via en kortb\u00f8lgeradio forsynet med hovedtelefoner. Radioen stod i et uopvarmet rum. Det var en kold t\u00f8rn om vinteren. Heldigvis fik jeg af min mor for\u00e6ret et par strikkede handsker uden fingre, s\u00e5 jeg kunne skrive p\u00e5 skrivemaskinen uden at f\u00e5 frost i fingrene.<\/p>\n

Mine bedste venner p\u00e5 bladet var nogle af typograferne, is\u00e6r Holger S\u00f8ndergaard og br\u00f8drene Damgaard, der havde blik for, at den unge mand havde brug for hj\u00e6lp i den professionelle hverdag. De reddede mig fra mange fad\u00e6ser i det f\u00f8rste, vanskelige \u00e5r bl.a. ved at l\u00e6re mig at skrive kort og klart. Desuden lod de mig forst\u00e5, at jeg ikke var det eneste fjols p\u00e5 redaktionen. En lille journalistskole ved siden af s\u00e6ttemaskinen eller i faktors \u201dbur\u201d.<\/p>\n

For en uddannet journalist er det vigtigt at beherske mange genrer ud over lokalreportagen: politik, \u00f8konomi, udlandsstof, kulturstof, erhvervsstof osv. Jeg bad ofte om at blive indf\u00f8rt i disse seri\u00f8se omr\u00e5der, men svaret var nej. Det klarede redakt\u00f8ren og hr. Brix. En journalist skal ogs\u00e5 kunne tilrettel\u00e6gge og udforme en eller flere avissider, ja, en hel avis b\u00e5de m.h.t. indhold og udseende. Ogs\u00e5 her var svaret nej. Ligeledes blev jeg n\u00e6gtet ophold p\u00e5 den nyetablerede Journalisth\u00f8jskole i \u00c5rhus. Hvis jeg ville, m\u00e5tte jeg selv betale. Det gjorde jeg s\u00e5 efter at have forladt bladet den 1. april 1959.<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r, synes jeg at senior-medarbejderne svigtede ikke blot mig, men ogs\u00e5 tidligere og senere elever ved hovedsageligt at bruge os som billig arbejdskraft og negligere uddannelseskravene. P\u00e5 den anden side synes jeg ogs\u00e5, at mine tre \u00e5r p\u00e5 Mors var en dannelsesrejse og et h\u00f8jskoleophold, hvor jeg fik noget af den ballast, jeg ikke havde som 16-\u00e5rig realist. Jeg sugede til mig af viden og erfaringer og benyttede mange kilder som en slags private mentorer, n\u00e5r jeg blev siddende efter at blokken var lagt til side for at tage fat p\u00e5 mere personlige anliggender. Det kunne f.eks. v\u00e6re hos en pr\u00e6st, en l\u00e6rer, en bonde eller en politiker. Alle havde de noget at give \u2013 noget af det som unge i dag f\u00e5r p\u00e5 gymnasiet. Jeg havde ikke studentereksamen, men den tog jeg senere p\u00e5 et to\u00e5rigt aftenkursus i \u00c5rhus.<\/p>\n

Jeg blev ogs\u00e5 stemplet af Janteloven. Du skal ikke tro, du er noget. Og det var jeg heller ikke. Men da jeg forlod Mors\u00f8 Folkeblad efter tre \u00e5r, skrev redakt\u00f8r Mads Hansen trods idelige konflikter og sk\u00e6nderier: \u201dJeg anbefaler ham gerne og venter ham en god Fremtid som Journalist\u201d.<\/p>\n

Fakta:<\/em><\/strong>
Preben Heide, journalist, forfatter (f. 1939 i \u00c5rhus, s\u00f8n af fabrikant Svend Bjerregaard Heide og hustru Karen Holme Petersen).<\/em><\/p>\n

Uddannet 1956-59 p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad. Derefter skrivende journalist p\u00e5 Villabyernes Blad, Ringkj\u00f8bing Amts Dagblad, Randers Dagblad og Jyllands-Posten. Fra 1969 ansat i Danmarks Radios afdeling i \u00c5rhus, f\u00f8rst som nyhedsreporter p\u00e5 TV-Avisen, derefter som redakt\u00f8r af og studiev\u00e6rt p\u00e5 TV-magasinprogrammerne Landet Rundt, Dagens Danmark, Kanal 22 og Fra Gedser til Skagen. Tilrettel\u00e6gger af et stort antal enkeltprogrammer og portr\u00e6tudsendelser. Fra 1990 til 1996 studiev\u00e6rt og nyhedsredakt\u00f8r p\u00e5 TV2\/\u00d8stjylland, derefter free lance journalist p\u00e5 hovedsageligt regionalradioen i \u00c5rhus og DR\/P1 som studiev\u00e6rt og kulturjournalist.<\/em><\/p>\n

Forfatter til b\u00f8gerne \"Strejftogt i Det syddanske \u00d8hav\" og \"Dr\u00f8mmesejlads og forlis\", der begge tager udgangspunkt i P.H.s interesse for fritidssejlads. Har bl.a. sejlet p\u00e5 Middelhavet, p\u00e5 Europas floder og kanaler samt krydset Atlanterhavet.<\/em><\/p>\n

Har modtaget Fritz Olsens Mindelegat (Danmarks Radio) som p\u00e5sk\u00f8nnelse for sit arbejde med billedmediet samt Knud Rees Mindelegat (Dagbladet Jyske-Vestkysten) for at synligg\u00f8re provinsen p\u00e5 TV og i radio. Portr\u00e6tteret i DR2-programmerne \u201dGyldne gensyn\u201d (1997), \u201dEn mand sejler ud\u201d (1998) og \u201dMonopolets helte\u201d (2008).<\/em><\/p>\n

Is\u00e6r kendt for sit arbejde i Danmarks Radios Provinsafdeling, som fra 1972 skulle modvirke sk\u00e6vvridningen i det danske mediebillede og k\u00e6mpe mod \"k\u00f8benhavneri\". Det skete f\u00f8rst og fremmest med det ugentlige magasinprogram Landet Rundt, der p\u00e5 kort tid n\u00e5ede seertal p\u00e5 1,6 og 2,1 mill.<\/em><\/p>\n

Gift med journalist Ann Nissen (f. 1945). Bosiddende i Eg\u00e5 ved \u00c5rhus.<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Preben Heide fort\u00e6ller om sit f\u00f8rste m\u00f8de med livet p\u00e5 redaktionen og sin l\u00e6retid som journalistelev 1956-59Det var et br\u00e6ndende \u00f8nske, der gik i opfyldelse, da jeg i vinteren 1956 modtog et brev fra redakt\u00f8r Mads Hansen p\u00e5 Mors\u00f8 Folkeblad, Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":729,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-743","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/743","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=743"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/743\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":939,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/743\/revisions\/939"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/729"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=743"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}