{"id":3942,"date":"2016-10-17T13:57:55","date_gmt":"2016-10-17T13:57:55","guid":{"rendered":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=3942"},"modified":"2016-10-17T14:03:48","modified_gmt":"2016-10-17T14:03:48","slug":"heide-viste-danskerne-at-jyder-ogsaa-er-mennesker","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/prebenheide.dk\/?page_id=3942","title":{"rendered":"Heide viste danskerne, at jyder ogs\u00e5 er mennesker"},"content":{"rendered":"
\n
\n\t

Mit bidrag til bogen \u201d\u00c5rhus-Kr\u00f8niken\u201d november 2016 i anledning af kulturby-\u00e5ret i \u00c5rhus 2017:<\/em><\/span><\/p>\n

\n

\"Heide viste danskerne, at jyder ogs\u00e5 er mennesker\"<\/strong><\/span><\/h1>\n

Af Preben Heide<\/p>\n

At jyder ogs\u00e5 er mennesker, har der vel aldrig v\u00e6ret tvivl om, men alligevel dukker s\u00e6tningen op i en fjernsynsudsendelse ved navn \u201dMonopolets helte\u201d fra 2008. Danmarks Radio, alts\u00e5 det rigtige DR i K\u00f8benhavn, lader en anonym stemme g\u00f8re status over, hvad der kom ud af, at der blev oprettet en DR-provinsafdeling i \u00c5rhus i 1973. Det besynderlige udsagn opstiller et mods\u00e6tningsforhold mellem \u201ddanskerne\u201d og \u201djyder\u201d - underforst\u00e5et at jyder ikke er danskere. Og det gemmer en p\u00e5stand om, at mine unders\u00f8gelser skulle have vist, at trods forestillinger om det modsatte, s\u00e5 er jyder mennesker. Alts\u00e5 af samme, h\u00f8je kategori som danskerne.<\/p>\n

Sikke noget vr\u00f8vl.<\/p>\n

\u201dMonopolets helte\u201d var titlen p\u00e5 en serie 50 minutters udsendelser med kendte tv-folk fra den tid, da Danmarks Radio var alene p\u00e5 markedet. Jeg skulle p\u00e5 sk\u00e6rmen fort\u00e6lle om de initiativer, der i sidste halvdel af 1900-tallet skaffede \u00c5rhus en plads i mediebilledet. Det vigtigste var oprettelsen af provinsafdelingen, som producerede et stort antal programmer og skabte bedre balance mellem udsendelser fra hovedstaden og fra det \u00f8vrige land. Udsendelserne byggede p\u00e5 en personlig kontakt med, hvad der r\u00f8rte sig i befolkningen \u2013 p\u00e5 universiteter, h\u00f8jere l\u00e6reanstalter og andre uddannelsesinstitutioner, p\u00e5 h\u00f8jskoler og teatre, i kirken, musikhusene og koncertsalene rundt i landet, i n\u00e6r f\u00f8ling med arbejds- og erhvervsliv og den folkelige kultur i alle former.<\/p>\n

\u201dLandet Rundt\u201d var fra begyndelsen i 1973 og gennem mange \u00e5r det mest markante udtryk for Danmarks Radios nye programfilosofi, og det blev min opgave at st\u00e5 ved roret p\u00e5 dette provinsafdelingens flagskib. Der l\u00e5 ingen antropologiske ambitioner bag succesen, men derimod en gammeldags gl\u00e6de ved at fort\u00e6lle om stort og sm\u00e5t. Folk kom selv til orde. Eksperter spillede anden violin. Den geografiske alsidighed kom til udtryk i programmets kendingsmelodi, som var en bearbejdet udgave af melodien til disse verslinjer:<\/p>\n

\u201dVenner, ser p\u00e5 Danmarks kort,<\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

ser s\u00e5 I det aldrig glemmer,<\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

til hver plet har f\u00e5et stemmer,<\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

thi det f\u00e6dreland er vort!\u201d<\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

Her er min beretning om de glade dage og pionertiden.<\/p>\n

Indtil 1959 hed det Statsradiofonien, men ovre i Jylland, ude i provinsen og vest for Valby Bakke s\u00f8gte det store monopolforetagende i 1960\u2019erne og 1970\u2019erne at v\u00e6re mangfoldigt til stede, s\u00e5 man med rimelighed nu kunne kalde sig Danmarks<\/em> Radio. M\u00e5ske endda hele<\/em> Danmarks Radio.<\/p>\n

Fra 1962 til 1973 var fjernsynet repr\u00e6senteret i \u00c5rhus med navnkundige programfolk og journalister, der leverede programmer og indslag til bl.a. tv-kulturafdelingen, nyhederne og sporten. Den afholdte radio-dokumentarist Christian Kryger skiftede med held fra lyd til billede. Hans interviews med b\u00f8rn vises stadig fra tid til anden. Journalist Erik Svensson gjorde sig bem\u00e6rket med nogle af de f\u00f8rste dybtg\u00e5ende programmer om stofmisbrugere. Tommy Rasmussen og Leif Hjortsh\u00f8j tog i indslag efter indslag i nyhederne seri\u00f8st fat p\u00e5 milj\u00f8stoffet, der b\u00f8d sig til med ufortalte skandalehistorier om Cheminova og Grindstedv\u00e6rket. Leif Hjortsh\u00f8j spillede med kynisk virtuositet p\u00e5 seernes f\u00f8lelser og frygt for skadevirkninger p\u00e5 is\u00e6r b\u00f8rnene. \u201dVi skal have kvinderne med,\u201d sagde han, \u201dde t\u00e6nker med livmoderen.\u201d Medarbejderne var udstationerede \u201dindtil videre med tjenestested i \u00c5rhus,\u201d som det hed i ans\u00e6ttelsespapirerne for at understrege tilh\u00f8rsforholdet til de gamle programafdelinger i K\u00f8benhavn. Debatt\u00f8ren og journalisten Bj\u00f8rn Svensson, der var leder af Danmarks Radios Aabenraa-afdeling fra 1960 til 1979, i dag Radio Syd, havde gennem alle \u00e5rene st\u00e6digt presset p\u00e5 for at opn\u00e5 st\u00f8rre selvst\u00e6ndighed. Fra 1970 gik flere og flere mediepolitikere ind for oprettelse af en selvst\u00e6ndig provinsafdeling. DR skulle medvirke til at rette op p\u00e5 det sk\u00e6ve Danmark. Der skulle indbygges et konkurrencemoment i monopolet, og for at afbalancere den p\u00e5st\u00e5ede k\u00f8benhavnske dominans \u00f8nskede man, at nye tilgange kom fra det fors\u00f8mte kultur- og samfundsliv i provinsen.<\/p>\n

Det korte af det lange er, at Danmarks Radios provinsafdeling blev oprettet 1. januar 1973 med Nielsen & Nielsen i spidsen. Chef for det hele, fjernsyn, radio og regionalradio, blev professor i psykologi, dr. phil. Gerhard Nielsen. Hans souschef blev journalist Jakob Nielsen, der flyttede til \u00c5rhus fra en stilling i TV-avisens politisk-\u00f8konomiske redaktion. Provinsafdelingen var tv\u00e6rg\u00e5ende og d\u00e6kkede alle programomr\u00e5der med egen teknisk afdeling.<\/p>\n

\u201dEt flagskib.\u201d S\u00e5ledes betegnede Danmarks Radio meget hurtigt programmet Landet Rundt. Det blev s\u00f8sat som et lille billedtill\u00e6g til TV-avisen og blev hurtigt til en seer-magnet. Det var fra begyndelsen komponeret som et program med filmede reportager k\u00e6det sammen af en studiev\u00e6rt i \u00c5rhus-studiet. Senere blev det udbygget med studie-interviews og forskellige live-indslag. En af de mest afholdte sekvenser var Kort Nyt, som bestod af 5-7 filmindslag med en varighed p\u00e5 hver ca. 45 sekunder. Filmene blev optaget af Danmarks Radios free lance filmkorrespondenter spredt ud over landet. Mest kendt blev Jens Steffensen fra Thisted, der som pilot og selv ejer af adskillige fly, leverede enest\u00e5ende luftbilleder. Der var mange andre fotokorrespondenter, som leverede ruller med 16 mm stumfilm - i bl.a. Aalborg, Fredericia, Varde, N\u00e6stved og p\u00e5 Bornholm. Filmene blev fremkaldt, redigeret og lydbearbejdet i \u00c5rhus. Disse indslag medvirkede i h\u00f8j grad til at seere i hele landet f\u00f8lte, at Landet Rundt var deres program. Vi var til stede i stort og sm\u00e5t og ikke kun vest for Valby Bakke. Redaktionen havde adresse i \u00c5rhus, men programmet var bl.a. bemandet med en fast, journalistisk medarbejder i K\u00f8benhavn. Begrebet provins var ikke kun et udtryk for geografisk alsidighed, men ogs\u00e5 for en filosofi, der b\u00f8d os at se emnerne fra den enkelte medvirkendes eget synspunkt.<\/p>\n

Men de korte og n\u00f8gternt registrerende reportager uden s\u00e6rlig kritisk tilgang til samfundet fik ogs\u00e5 tv-anmelderne p\u00e5 de k\u00f8benhavnske dagblade til at ud\u00f8se h\u00e5n, spot og latterligg\u00f8relse over den lille stab p\u00e5 redaktionen Slipvej 1, 8000 \u00c5rhus C.<\/p>\n

\u201dFjernsyn med halm i tr\u00e6skoene\u201d<\/p>\n

\u201dAmat\u00f8risme\u201d<\/p>\n

\u201dBonder\u00f8vs-fjernsyn\u201d<\/p>\n

\u201dMikrofonholderi\u201d<\/p>\n

\u201dProvinsialisme\u201d<\/p>\n

\u201dDen flinke mikrofon\u201d<\/p>\n

Ingen kunne v\u00e6re i tvivl om, hvad tv-anmelderne - kulturparnassets dikkende lammehaler - mente om det, der blev udsendt fra \u00c5rhus. Det var ikke sendetiden v\u00e6rd.<\/p>\n

Seerne havde en ganske anden opfattelse.\u00a0 Mandag efter mandag l\u00e5 seertallet p\u00e5 mellem 1 og 1,8 millioner.<\/p>\n

Flagskibet sejlede i spidsen for en stadig st\u00f8rre og mere imponerende fl\u00e5de under provinsafdelingens banner og med makkerparret Nielsen & Nielsen p\u00e5 rederikontoret. Den tidligere psykologiprofessor Gerhard Nielsen var som programchef en ukuelig fork\u00e6mper for provinsafdelingen. Den tidligere politiske reporter, Jakob Nielsen, var en gnistrende inspirator og igangs\u00e6tter. Altid p\u00e5 farten, aldrig i m\u00e5l.<\/p>\n

Om samme Jakob Nielsen blev det i \u00f8vrigt af kollegaer i dagspressen sagt, da han flyttede til \u00c5rhus, at nu steg intelligensniveauet i b\u00e5de K\u00f8benhavn og \u00c5rhus.<\/p>\n

Produktionsteknikken i \u00c5rhus blev langsomt udbygget. F\u00f8rst gik vi i farver. Det bet\u00f8d at hele programmet blev optaget p\u00e5 farvefilm. Senere blev afdelingen bestykket med en passende transmissionsvogn, og basen blev flyttet fra det primitive studie i \u00c5rhus\u2019 gamle havneadministration til Casino-teatret. OB-vognen gjorde det ogs\u00e5 muligt at m\u00f8de seerne p\u00e5 hjemmebane og sende live fra lokaliteter uden for \u00c5rhus. Vi sendte Landet Rundt direkte fra Hvide Sande, Odense, Skagen, Aabenraa, en Storeb\u00e6ltsf\u00e6rge p\u00e5 vej fra Kors\u00f8r til Nyborg og mange andre steder.<\/p>\n

Journalist Carsten Fischer skrev en bog om sine 43 \u00e5r p\u00e5 TV, som han kalder \u00f8ret\u00e6vernes holdeplads. Heri siger han om Landet Rundt:<\/p>\n

\u201dTo studiev\u00e6rter kom mere end andre til at pr\u00e6ge programmerne. Preben Heide med de sk\u00e6ve t\u00e6nder og Ann Nissen med det s\u00f8de, husmoderlige smil talte sig som nogle af de f\u00f8rste ind p\u00e5 seerne med det n\u00e6rv\u00e6rende magasinprogram \u201dLandet Rundt.\u201d P\u00e5 en halv time blev seerne virkelig bragt rundt i landet \u2013 til stort og navnlig sm\u00e5t, men med engagement og forst\u00e5else for medvirkende og seere.\u201d<\/p>\n

Programmet d\u00e6kkede et behov, som ikke tidligere var blevet tilgodeset. Selvf\u00f8lgelig havde medarbejdere fra de k\u00f8benhavnske tv-afdelinger lavet optagelse om steder, mennesker og begivenheder vest for Valby bakke, men de kom som programturister og med \u201den let antropologisk tilgang,\u201d som det blev formuleret af DR\u2019s egne historieskrivere i 2008. Det er nu hverken i tandstilling eller s\u00f8de smil, man finder forklaringen p\u00e5 det skred i opfattelsen af kvalitets-journalistik p\u00e5 tv, som skete i l\u00f8bet af 1970\u2019erne. Der var uforf\u00e6rdet pioner\u00e5nd og en dybtf\u00f8lt lyst til at udfordre en kulturradikal og kystbanesocialistisk tankegang i de itales\u00e6ttende og definerende klasser, som man siger i 2016.<\/p>\n

Journalisten og kritikeren Claes Kastholm Hansen skrev 4. oktober 1981 i Politiken en stort opsat s\u00f8ndagsartikel om provinstjenesten, at den var kommet for at blive. De mange medarbejdere, den store produktion og det store hus p\u00e5 Olof Palmes All\u00e9 var et tungvejende argument for at beholde afdelingen.<\/p>\n

Decentralisering handler om beton, som provinschef Gerhard Nielsen sagde, da byggeriet af \u201d\u00f8rkenfortet\u201d blev sat i gang af Radior\u00e5det. Claes Kastholm skrev:<\/p>\n

\u201dDet andet <\/em>(argument) handler om kulturel egnsudvikling, kulturkamp. Det handler om at pr\u00e6sentere en anden holdning i TV, pr\u00e6get af medarbejdere, der har benene plantet i et milj\u00f8, som er anderledes end storbyens, mere pr\u00e6get af det \u00e5bne land og de sm\u00e5 befolkningsenheder. Som skipperen p\u00e5 Dagens Danmark, Preben Heide, siger det: \u2019Der er en Bermuda-trekant, som dominerer det officielle kulturliv her i landet. Den best\u00e5r af toppen i Gyldendal, Politikens Hus og nogle i Gyngemosen. N\u00e5r vi bev\u00e6ger os ind over den, forsvinder vi simpelthen\u2026 \u2018<\/em><\/p>\n

S\u00e5 laver de i stedet en diskret og vittigt underspillet filmreportage om, da den k\u00f8benhavnske kulturelite vovede sig uden for voldene og satte lakskoene p\u00e5 Agers\u00f8 i Store B\u00e6lt som g\u00e6ster i et PR-arrangement om Aalb\u00e6k Jensens nye \u00f8-historie arrangeret af Gyldendal.<\/em><\/p>\n

Og det lykkedes \u00c5rhus-folkene at f\u00e5 skaren af kulturfolk p\u00e5 \u00f8-vandring til at se ud som en gruppe p\u00e5fugle p\u00e5 formiddagstur i en kartoffelmark.\u201d<\/em><\/p>\n

N\u00e6vnes skal ogs\u00e5 to redaktionelle greb. Det ene m\u00e5 tilskrives Gerhard Nielsen. Det er ikke at lade stofomr\u00e5der, men ideer v\u00e6re afg\u00f8rende. Heri ligger en fris\u00e6tning af virkelyst og skabertrang. Hvis du har en god ide til et indslag, s\u00e5 lav det! Det andet greb tilskrives Jakob Nielsen og er at lade en og samme person v\u00e6re redakt\u00f8r og studiev\u00e6rt. Det befordrer et ganske s\u00e6rligt engagement i tilrettel\u00e6ggelse og pr\u00e6sentation. V\u00e6rten br\u00e6nder igennem og kommer ud gennem glasruden. Seerne oplever et personligt n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n

Provinschefen Gerhard Nielsen var en k\u00e6mpende mand. Fra han satte sig i stolen i 1973 til han sagde op i 1986 var han aldrig i ro. Kreativ, lynende intelligent, skarp og konfrontationss\u00f8gende sloges han for sin afdeling \u2013 ikke mindst for at f\u00e5 den respekt internt i DR\u2019s ledelse, som hans medarbejdere for l\u00e6ngst havde opn\u00e5et hos seerne. En af grundene til at han k\u00f8rte tr\u00e6t til sidst var m\u00e5ske, at han kun i begr\u00e6nset omfang havde sit bagland med sig. Hans indblanding i produktionsm\u00e6ssige detaljer, lydoverv\u00e5gning af arbejdet i studierne, meldinger som \u201dprogramchefen keder sig\u201d og \u201ddet kunne jeg ikke have gjort bedre, men det kunne du\u201d var ikke egnet til at skabe goodwill. Ydermere m\u00e5tte medarbejderne p\u00e5h\u00f8re, at chefen udtrykte sin slet skjulte foragt ved at sige, at han skelnede mellem journalister og journalist-journalister. Den f\u00f8rste kategori \u2013 og det var de f\u00e6rreste \u2013 udm\u00e6rkede sig ved at lave journalistik. Den anden kategori udm\u00e6rkede sig ved at v\u00e6re medlem af journalistforbundet uden at lave journalistik. Her sigtede han f.eks. til musikmanden Leif Wivelsted, en mange\u00e5rige dygtig og afholdt radiov\u00e6rt.<\/p>\n

Triumviratet John Carlsen, Bo Damgaard og Ole Dreyer sparkede benene v\u00e6k under den slags t\u00e5belige definitioner med en omgang programm\u00e6ssig jiu-jitsu. Det er en kampteknik, der er blid, smidig og f\u00f8jelig og som benytter modstanderens v\u00e6gt frem for sin egen styrke. I 1980 lancerede de en serie med titlen \u201dMen nu til noget helt andet\u201d med opdigtede og autentiske eksempler p\u00e5 nyheder fra det ganske land. Formen var quiz, indholdet var kritik vendt mod b\u00e5de samfundet og fordomsfulde seere og udtrykket var venligheden selv, n\u00e5r man bad seerne g\u00e6tte om det var rigtigt eller forkert\u2026<\/p>\n

    \n
  • at kirken havde f\u00e5et udend\u00f8rs gel\u00e6nder med centralvarme<\/li>\n
  • at amtskontoret ikke kunne f\u00e5 fat i sin post, f\u00f8r kvinderne var m\u00f8dt p\u00e5 arbejde, eftersom brevspr\u00e6kken sad p\u00e5 dametoilettet<\/li>\n
  • at det blev forbudt at opdr\u00e6tte \u00f8rreder i bure til s\u00f8s, fordi deres aff\u00f8ring svinede for meget<\/li>\n<\/ul>\n

    Serien nedbr\u00f8d de kendte gr\u00e6nser mellem fup og fakta, mellem journalistik og underholdning og mellem journalister og journalist-journalister. Gerhard Nielsen velsignede det ironisk smilende projekt og gik selv til yderligheder med projektet \u201dTV er Deres,\u201d hvor manden og kvinden fra gaden kunne komme direkte ind i studiet og ytre sig om emner som arbejdsl\u00f8shed og vold. Ingen redigering. Ingen censur. Frit slag \u2013 der bl.a. resulterede i h\u00e5ndgem\u00e6ng i studiet i stedet for debat. Journalisterne var mikrofonholdere, men det gik ikke godt, og projektet blev stoppet. Struktur skal der til og helst gedigent forarbejde og research.<\/p>\n

    V\u00e6rdien af disse klassiske dyder og rugbr\u00f8dsjournalistik blev til fulde demonstreret af journalist Tommy Rasmussen i to dokumentarudsendelser om RF2, en redningsb\u00e5d, der v\u00e6ltede rundt og forliste under dens f\u00f8rste aktion ud for Hirtshals natten til 1. december 1981. Den var st\u00e5et til s\u00f8s for at unds\u00e6tte kutteren \u201dHanne Dorte,\u201d men begge skibe sank. Tragedien kostede seks redningsfolk og tre fiskere livet. Hvordan kunne det ske? Tommy Rasmussen unders\u00f8gte og afsl\u00f8rede, at myndighederne havde ignoreret resultaterne af en k\u00e6ntringspr\u00f8ve, som viste at RF2 ikke var selvoprettende, som den skulle v\u00e6re. Den var ikke s\u00f8dygtig. Udsendelsen vakte forst\u00e5eligt nok stor opsigt.<\/p>\n

    Desv\u00e6rre fik Tommy Rasmussen ikke Cavlingprisen for sin udsendelse. Det havde den fortjent. Det ville have vist omverdenen, at der var langt fra kulturparnassets opfattelse af Provinsafdelingen som de harml\u00f8se udsendelsers hjemsted til virkeligheden. Tommy Rasmussen slog h\u00e5rdt, n\u00e5r han endelig slog.<\/p>\n

    De fleste af Provinsafdelingens medarbejdere var af den opfattelse, at det ville v\u00e6re ganske naturligt at placere det nye TV2 i \u00c5rhus. Programchefen sagde aldrig offentligt, at han delte den opfattelse, men det var en almindelig mening, at han i 1986 sagde sin stilling op, fordi han ans\u00e5 udviklingsmulighederne i \u00c5rhus for udt\u00f8mte.<\/p>\n

    Men \u2013 for at citere ham selv \u2013 decentralisering handler om beton. Og inden for volde og mure p\u00e5 Olof Palmes All\u00e9 i det nordlige \u00c5rhus trivedes programvirksomheden fortsat. Landet Rundt var blevet lukket, men revitaliseret som Dagens Danmark med en skarpere journalistisk profil. Dagens Danmark d\u00f8de som f\u00f8lge af interne trakasserier. Senere blev det gamle Landet Rundt vakt til live og oven i k\u00f8bet relanceret som et dagligt tilbud ved spisetid. I en \u00e5rsoversigt fra 1989 skriver DR, at flagskibet fortsat er Landet Rundt, som p\u00e5 gode dage har over 1 million seere. Fra \u201990 var titlen Go\u2019aften Danmark. Men TV2\u2019s regionale tv-udsendelser tog med fort\u00e6llelyst og godt hum\u00f8r fat p\u00e5 at afgr\u00e6sse de stepper, der hidtil havde v\u00e6ret provins-fjernsynets enem\u00e6rker. I \u00c5rhus f\u00f8ltes konkurrencen dog ikke p\u00e5g\u00e5ende, da TV2-\u00d8stjylland gik i luften 1. april 1990. Ingen var bange for det nye, regionale tv-tilbud, og det havde de heller ikke grund til, for det var langt hen ad vejen bambi-tv med vaklende ben p\u00e5 glatis, men i horisonten trak skyerne sammen til en alvorlig gang modvind.<\/p>\n

    I 2016 er Danmarks Radio i \u00c5rhus meget langt fra det selvstyrende hertugd\u00f8mme, som vi kendte i 1970\u2019erne med \u00e9n programansvarlig chef for al radio og tv uden for Hovedstaden. DR har v\u00e6ret gennem den ene struktur\u00e6ndring efter den anden for at tilpasse sig de skiftende mediebilleder \u2013 eller m\u00e5ske rettere sagt: for at pr\u00e6ge dem mest muligt. Stribevis af trofaste medarbejdere er blevet presset ud, fordi deres kompetenceprofil ikke passede til fremtidens udfordringer, som det hed i begrundelserne. Chefen i \u00f8rkenfortet er i dag Anne-Marie Dohm, som b\u00e6rer titlen \u201ddirekt\u00f8r for DR Danmark.\u201d Dohm er journalist, tidligere chef for Danmarks Medie- og Journalisth\u00f8jskole i \u00c5rhus og Nordjyske Medier i Aalborg.<\/p>\n

    DR i \u00c5rhus er hoveds\u00e6de for DR Danmark med ca. 600 medarbejdere. En tredjedel arbejder i \u00c5rhus, en tredjedel i K\u00f8benhavn og en tredjedel i regionalradio-distrikterne. Flertallet af medarbejderne i distrikterne producerer regionalradio. Vigtigst er de regionale nyheder, trafikservice og nyhedsindslag til TV-avisen. I den kloge radio, DR P1, h\u00f8rer man stribevis af reflekterende indslag om kultur og videnskab \u2013 produceret i \u00c5rhus. I \u00f8vrigt synes de journalistiske ambitioner at v\u00e6re sandet til i den smalltalk, der kitter musikfladerne sammen.<\/p>\n

    I \u00c5rhus arbejder ca. 275, og meget markant p\u00e5 sendefladen st\u00e5r livsstilsprogrammerne. Nogle synes at have evigt liv. S\u00f8ren Ryge Petersen var p\u00e5 sk\u00e6rmen f\u00f8rste gang i 1977, og han er der stadig med haveprogrammer og meget andet. K\u00f8benhavnerviddet tog imod ogs\u00e5 ham med en k\u00e6rlig uartighed: \u201dDen talende gummist\u00f8vle.\u201d I det hele taget har det kollegiale milj\u00f8 i betonhuset ved Randersvej fremelsket mange fort\u00e6llere, der spejler tids\u00e5nden \u00e5rti efter \u00e5rti og lader sk\u00e6rmen udstr\u00e5le nostalgisk tryghed og hygge. Navne som dyreelskeren Poul Thomsen, bonder\u00f8ven Frank Erichsen, handymanden Flemming Leth og naturmennesket og j\u00e6geren J\u00f8rgen Skouboe har gennem mange \u00e5r v\u00e6ret og er ogs\u00e5 i dag en del af det, som DR Danmark i \u00c5rhus tilbyder.<\/p>\n

    Journalisterne p\u00e5 alle arbejdspladser oplever, at der stilles helt nye krav til dem. De skal producere deres stof til mange platforme. Rent praktisk betyder det bl.a., at de skal versionere deres historier, hvad enten det er i ord eller billeder til internettets hjemmeside. I \u00c5rhus producerer DR fortsat gammeldags fjernsyn, hvor udsendelserne kommer, n\u00e5r de kommer, og hvor det er \u00e6rgerligt, hvis man som seer kommer for sent. Det er fjernsyn med stort \u201dF,\u201d som Anne Marie Dohm siger.<\/p>\n

    Men flere og flere seere foretr\u00e6kker at se fjernsyn \u201don demand\u201d p\u00e5 deres pc eller tablet, og det er platforme, der ikke appellerer til, at man sidder 30 eller 40 minutter med n\u00e6sen i sk\u00e6rmen. Det skal g\u00e5 v\u00e6sentligt hurtigere, og derfor stilles der nu krav om at udvikle nye fort\u00e6lleformer. Ellers d\u00f8r den klassiske journalistik p\u00e5 grund af kedsomhed. I dag er seeren sin egen programchef, og han har det ligesom salig Gerhard Nielsen, der meddelte, at \u201dprogramchefen keder sig.\u201d Svaret p\u00e5 kedsomhed er at finde noget andet. Der er rigeligt at v\u00e6lge imellem.<\/p>\n

    Danmarks Radios afdeling for intern undervisning og uddannelse udviklede i begyndelsen af 1980\u2019erne et omfattende undervisningsprogram, der skulle omfatte alle firmaets medarbejdere. Navnet var TV-sum, der st\u00e5r for TV som udtryksmiddel. Form\u00e5let var at h\u00f8jne kvaliteten af udsendelserne bl.a. ved at bevidstg\u00f8re medarbejderne om begreber som ide, indhold, form og udtryk. Man blev i stand til at analysere sine egne produktioner og arbejde meget bevidst med sine virkemidler. Stort set alle medarbejdere i produktionen gennemgik denne undervisning under ledelse af den senere dramachef, Ingolf Gabold.<\/p>\n

    Et af slagordene, der opstod omkring TV-sum var \u201dalle er programmedarbejdere.\u201d Det skal forst\u00e5s s\u00e5dan, at fotograf, lydtekniker, regiss\u00f8r, assistent og rekvisit\u00f8r m.fl. alle har v\u00e6sentlig betydning for det f\u00e6rdige resultat, og alle i en produktion kan og b\u00f8r tage ejerskab til det f\u00e6rdige resultat. I Danmarks Radio var et produktionshold strengt hierarkisk opbygget med journalisten (programmedarbejderen) i toppen og produktionsassistenten (kabelsl\u00e6beren) i bunden. Kernen i den nye t\u00e6nkning var, at produktionen skulle nyde godt af ideer og kreativitet hos alle, og at ingen stod for lavt i rangf\u00f8lgen til at s\u00e6tte pr\u00e6g p\u00e5 resultatet. Et eksempel er radiomanden Nis Boesdal, der startede sin karriere i DR med at male hvide striber til parkeringsb\u00e5sene i \u00c5rhus og i dag \u2013 takket v\u00e6re fris\u00e6tningen af hans kreativitet \u2013 er en af de mest skattede programv\u00e6rter p\u00e5 DAB-kanalen DR5.<\/p>\n

    Men s\u00e5 l\u00e6nge medarbejderne var sp\u00e6rret inde i stive fagforeningssystemer med skarpe faggr\u00e6nser mellem medlemmer af Dansk Journalistforbund og Dansk Metal var det beskedne resultater, der kunne opn\u00e5s. En smed var en smed og ve den fotograf eller journalist, der tillod sig at betjene hans b\u00e5ndoptager. Lyd var smedenes arbejde. Basta!<\/p>\n

    Med TV2\u2019 oprettelse blev der takket v\u00e6re den vision\u00e6re J\u00f8rgen Schleimann indf\u00f8rt enhedsoverenskomst. Alle medarbejdere p\u00e5 TV2 er medlem af Dansk Journalistforbund. Det betyder ikke, at alle er journalister eller journalist-journalister, som provinschefen udtrykte det. Fagligheden og kompetenceforskellene lever heldigvis endnu, men der er ingen formelle hindringer for at bev\u00e6ge sig fra kabelsl\u00e6beri til programtilrettel\u00e6ggelse eller selv ene mand st\u00e5 for det hele. Den mange\u00e5rige studiev\u00e6rt og reporter p\u00e5 TV2\/\u00d8stjylland, S\u00f8s Kjeldsen, arbejder nu bl.a. som VJ, alts\u00e5 video-journalist. Hun laver programmer kun med sig selv, et kamera og en mikrofon. Det kan hun takket v\u00e6re en fleksibel overenskomst og en teknisk udvikling, der har gjort udstyret lettere, mere betjeningsvenligt og idiotsikkert. En af de f\u00f8rste til at arbejde som VJ var Jack Fridtjof. Han var grundl\u00e6gger af den f\u00f8rste lokale tv-station i \u00c5rhus, og fra begyndelsen af 1980\u2019erne var han til stede overalt i byen, hvor der var et emne at filme, altid ene mand. Kollegaerne fra Danmarks Radio s\u00e5 med undren p\u00e5 dette f\u00e6nomen, n\u00e5r de selv rykkede i marken med et hold best\u00e5ende af 5-6 medarbejdere: journalist, producerassistent, fotograf, fotografmedhj\u00e6lper, lydmand og regiss\u00f8r.\u00a0<\/p>\n

    Da provinsafdelingen blev oprettet i 1970\u2019erne var der kun \u00e9n tv-kanal, og seerne i S\u00f8nderjylland kunne se tysk tv. I \u00d8stdanmark kunne man foruden Danmark se Sverige. I dag har hovedparten af seerne adgang til et ubegr\u00e6nset antal tv-kanaler. Det f\u00f8rer i stort omfang med sig, at vi kopierer hinandens succeser, men ogs\u00e5 at vi l\u00e6gger den st\u00f8rste v\u00e6gt p\u00e5, at seerne har identifikationsmuligheder med de medvirkende eller med problemstillingerne. De skal gerne kunne opleve et \u201dgodt det ikke er mig\u201d eller et \u201ddet kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re mig.\u201d TV2\/\u00d8stjylland udgiver hvert \u00e5r en public service redeg\u00f8relse. Dens titel var i 2013 \u201dN\u00e6r og n\u00f8dvendig,\u201d og den formulering rummer den udfordring, som vores dages tv-journalister st\u00e5r over for. Det n\u00e6re er identifikationen. Det n\u00f8dvendige er nyhedsd\u00e6kningen, og som tv-journalisten S\u00f8s Kjeldsen siger: \u201dDen letanvendelige teknik frig\u00f8r tid og kr\u00e6fter til kreativt arbejde, men baner ogs\u00e5 vejen for en nyheds-tsunami.\u201d<\/p>\n

    Danmarks Radios provinsafdeling begyndte som en fiks ide og en \u00c5rhushistorie, men takket v\u00e6re tv-programmer som Landet Rundt, Dus med Dyrene og S\u00f8ren Ryges direkte haveudsendelser blev der rettet op p\u00e5 det sk\u00e6ve mediebillede, hvor Danmark og verden kun blev set fra et hovedstadssynspunkt. Kappestriden mellem fjernsynets programmedarbejdere vest for Valby Bakke og Gyngemosen i Gladsaxe f\u00f8rte til en ny og hidtil ukendt mangfoldighed i DR's programtilbud, men kampen mellem provinsafdelingen og cheferne i K\u00f8benhavn endte med, at k\u00f8benhavneriet sejrede ad helvede til. I dag st\u00e5r DR-huset i \u00c5rhus Nord som et monument over mislykket decentralisering, men trods alt som et eksempel p\u00e5 enest\u00e5ende dansk arkitektur - skabt i \u00c5rhus.<\/p>\n

    Onsdag den 6. april 2016 meddelte DR's pressetjeneste:<\/span><\/p>\n

    DR i Aarhus bliver udbygget ved at flytte DR Sporten og DR Vejret samt magasinerne \u2019Kontant\u2019 og \u2019Madmagasinet\u2019. Derudover f\u00e5r Aarhus en ny, udvidet kulturredaktion, som skal v\u00e6re med til at \u00f8ge bredden i DR\u2019s d\u00e6kning af kulturlivet ved at fort\u00e6lle flere historier fra hele landet. Redaktionen f\u00e5r desuden ansvaret for et nyt kulturmagasin p\u00e5 DR2. Det er planen, at DR i l\u00f8bet af de kommende tre \u00e5r vil styrke DR i Aalborg og Aarhus med omkring 165 \u00e5rsv\u00e6rk. Det svarer til en stigning i antallet af medarbejdere uden for hovedstaden med cirka en tredjedel i forhold til i dag. De fleste redaktioner flytter pr. 1. januar 2017, mens DR Sporten og DR Vejret f\u00f8rst f\u00e5r base i Aarhus fra 1. februar 2018. \u201dPlanen er et vigtigt led i at sikre, at DR ogs\u00e5 i de kommende \u00e5r er relevant for hele befolkningen,\" siger generaldirekt\u00f8r Maria R\u00f8rbye R\u00f8nn.<\/span><\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n

    \u00a0<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Mit bidrag til bogen \u201d\u00c5rhus-Kr\u00f8niken\u201d november 2016 i anledning af kulturby-\u00e5ret i \u00c5rhus 2017:”Heide viste danskerne, at jyder ogs\u00e5 er mennesker”Af Preben HeideAt jyder ogs\u00e5 er mennesker, har der vel aldrig v\u00e6ret tvivl om, men alligevel dukker s\u00e6tningen op i Read More …<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-3942","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3942"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3942\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3946,"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3942\/revisions\/3946"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/prebenheide.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}